Connery

Sommerferie i Sydafrika

De glade sommerdage venter forude, men findes der alternativer til de traditionelle charterrejser?

Sommerferie i Sydafrika
Sommartider, Hey hey!! Sommartider! Det lyder så forbandet svensk, men ikke desto mindre nærmer sommeren sig unægteligt. Man begynder så småt at glæde sig til de lange grillaftener, Somersby og kolde bajere når den lille diskrete kridhvide dunk skal vises frem på stranden og selvfølgelig de mange dejlige honeys, der sparer tøjbudgettet til den kommende vinter.

For nogen fungerer dette som udmærket opvarmning til årets kommende og ganske udmærkede festivaler, hvor Roskilde ser stærk ud som sædvanlig. For andre er det bare startskuddet på en hurtig sommer herhjemme for derefter at nedlægge alt hvad der findes af hunkøn og gadesælgere i Llorett De Mar.

Lyder det alt sammen som noget man har prøvet før, kan man jo også altid gå jagt efter alternative muligheder.

Hvis man fx holder disciplinen til at lægge lidt penge til side i løbet af sommerperioden, med undtagelse af lommepenge til pilsnere selvfølgelig, kan man eventuelt tage på eventyr i efterårsferien. Eller simpelthen ligge sig syg et par uger i sensommeren og rekreere sig i Sydafrika. På trods af at VM først indfinder sig til næste år, er der stadig masser af grunde til at lære landet lidt bedre at kende, specielt dets lidt vildere sider.

Dit alternative ferieeventyr kunne fx være til en lille løvepark nær Port Elizabeth, hvor man kan ansøge om at arbejde frivilligt (du betaler et symbolsk beløb for kost og logi) i et par uger.

Ulempen er at man skal være tilstede i hele parkens åbningstid, og timerne til tider kan være lange. Derudover er der masser af oplevelser. Man er i direkte kontakt med løveunger meget af tiden, og det er faktisk underholdende at se dem bruge en voksen mand som kravletræ.
Endvidere er der nogle udmærkede muligheder for at komme på billige byture, ud at spise store bøffer, længere safariture, og et af verdens højeste bungeejumps nogle timer derfra. For de mere sarte sjæle kan man endog også komme med ud og hente selvdøde dyr eller se syge køer blive henrettet på klods hold.

Løveparken kan kontaktes direkte gennem websitet: www.seaviewgamepark.co.za/

Eller man kan få den lidt dyrere pakke, hvor bureauet arrangerer alt for én: www.alott.dk

Flyrejsen kan findes til 5000,- t/r, hvis man leder lidt.

Alt i alt en lidt anderledes oplevelse, som man ikke lige glemmer. Savner man mere spænding og vildskab end det, kan man altid bare pakke rygsækken og drage til Slovakiet og indlogere sig på et tilfældigt Hostel - sæt i gang!

Hvad har du været på af alternative ferier, som du kan anbefale andre drengerøve?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce