Sommer i Jylland - Del 2
Læs den næste spændende del, af historien om en tur til Jylland, som sent vil blive glemt!
Vi var nået et lille stykke uden for Randers, da den kære Peugeot på ny brokkede sig over tilværelsen. Den lavede nogle sjove ryk samtidig med, at den larmede og gjorde sig til. Pludselig gik motoren ud. Henrik og jeg kiggede nervøst på hinanden. Ingen af os havde den store forstand på biler - jovist, vidste vi da hvad de mest basale ting var, og kunne da også finde ud af at skifte olie osv.
Vi trillede bilen ind til siden, så vi ikke forsinkede alle de andre medtrafikanter i deres fine og velkørende biler som virkede. Motorhjelmen blev åbnet, og vi kiggede lidt hist og her - hvad vi kiggede efter aner jeg ikke, men det er vist en naturlig reaktion når sådan noget sker.
Vi fik kigget lidt på bilen og konstaterede, at det nok var bedst at finde en tank i nærheden. Vi fik mirakuløst startet bilen op igen, og mod dens vilje trillet den ind på en tankstation. Vi låne lidt værktøj af tankpasseren og begyndte at skrue og hamre. Som sagt var vi ikke de store mekaniske genier, så vi måtte til at tænke på en plan B.
Plan B gik i første omgang ud på at finde et sted bilen kunne holde - for køre kunne den ikke - og slet ikke til Løkken! Vi fandt en parkeringsplads i nærheden, og fik parkeret den gamle og usle øse. Nu måtte vi tænke hurtigt. Det var blevet mørkt og sent, vi kunne hverken komme frem eller tilbage, og der var mindst 130 km tilbage til Løkken - så tæt på, men alligevel så langt fra.
De andre gutter var som sagt i sommerhuset, så vi måtte ringe vores nød til dem og forklare situationen. De blev ikke specielt begejstrede da vi fortalte dem, at en af dem var nødt til at komme og hente os.
Vi havde ingen ide om hvor vi var, men vi havde set et skilt mod Randers - så vi tænkte; "Vi bliver hentet om måske 2-3 timer, og vi skal have tiden til at gå - så vi går ind til Randers og finder et værtshus". Vi tog det mest nødvendige med os; mobil, penge og en trøje. Så begyndte vi ellers bare at gå, og gå, og gå. Vi blev ved med at gå, og efter at havde gået i en lille time begyndte vi at undre os over, hvor Randers mon blev af? Vi grinede lidt af situationen, og sagde til os selv, at vi bare skulle grine af det her og tage det som en oplevelse.
Vi trillede bilen ind til siden, så vi ikke forsinkede alle de andre medtrafikanter i deres fine og velkørende biler som virkede. Motorhjelmen blev åbnet, og vi kiggede lidt hist og her - hvad vi kiggede efter aner jeg ikke, men det er vist en naturlig reaktion når sådan noget sker.
Vi fik kigget lidt på bilen og konstaterede, at det nok var bedst at finde en tank i nærheden. Vi fik mirakuløst startet bilen op igen, og mod dens vilje trillet den ind på en tankstation. Vi låne lidt værktøj af tankpasseren og begyndte at skrue og hamre. Som sagt var vi ikke de store mekaniske genier, så vi måtte til at tænke på en plan B.
Plan B gik i første omgang ud på at finde et sted bilen kunne holde - for køre kunne den ikke - og slet ikke til Løkken! Vi fandt en parkeringsplads i nærheden, og fik parkeret den gamle og usle øse. Nu måtte vi tænke hurtigt. Det var blevet mørkt og sent, vi kunne hverken komme frem eller tilbage, og der var mindst 130 km tilbage til Løkken - så tæt på, men alligevel så langt fra.
De andre gutter var som sagt i sommerhuset, så vi måtte ringe vores nød til dem og forklare situationen. De blev ikke specielt begejstrede da vi fortalte dem, at en af dem var nødt til at komme og hente os.
Vi havde ingen ide om hvor vi var, men vi havde set et skilt mod Randers - så vi tænkte; "Vi bliver hentet om måske 2-3 timer, og vi skal have tiden til at gå - så vi går ind til Randers og finder et værtshus". Vi tog det mest nødvendige med os; mobil, penge og en trøje. Så begyndte vi ellers bare at gå, og gå, og gå. Vi blev ved med at gå, og efter at havde gået i en lille time begyndte vi at undre os over, hvor Randers mon blev af? Vi grinede lidt af situationen, og sagde til os selv, at vi bare skulle grine af det her og tage det som en oplevelse.
Det blev mørkere, og der var stadigvæk langt til Randers, hvor vi skulle mødes med Claus, som var mekanikerlærling og havde fået æren af at hente os. Vi begyndte at tomle - uden held. Af en eller anden grund gider jyder ikke, at samle to fortabte drenge op om natten på en øde omfartsvej, vi forstår ikke de jyder!
Efter 1½ times gåtur og trætte ben begyndte der at komme lys - vi havde ramt Randers! Vi var euforiske og overvældet over endelig at have nået vores mål - næsten da. Vi begyndte at lede efter noget vi kendte; en McDonald"s, den blev hurtigt fundet, men var til vores store skuffelse lukket, så det eneste sted i Randers, hvor der var åbent om natten, var en tank, hvor vi måtte klemme en hotdog ned.
Vi gik mod stationen hvor vi skulle mødes med Claus. Lige i det øjeblik vi trådte ind på stationens parkeringsplads, kom Claus trillende ind i den store Mercedes, som sendt fra de højere magter og samlede os op. Efter at havde forklaret vores nød til Claus, kørte vi tilbage til den lille by, hvor vi havde efterladt bilen. Claus konstaterede, at bilen var død, og måtte tage et hvil i Jyllands øde sletter. Vi fik pakket vores sager over i Merceren, og så var det ellers bare af sted til Løkken - igen.
Den ene ulykke kommer sjældent alene
Efter lidt kørsel var bussen blevet tørstig efter diesel, så vi rullede ind på en betalingsstation for at tanke. Bussen slugte hurtigt en tankfuld diesel, og så var vi ellers klar til at køre igen - troede vi.
Nu ville bussen ikke køre! Koblingen var gået i stykker, og vi kunne ikke skifte gear. Hvad fanden gør tre drenge midt om natten på et øde sted i Jylland uden snart at have flere livliner, og omkring 100 km til Løkkens party paradis?
Vi overvejede mulighederne og fandt hurtigt ud af, at en defekt kobling ikke nødvendigvis betød en bus som ikke kunne køre. Bussen blev smidt i 4. gear og nøglen blev drejet. Jeg har aldrig prøvet at blive kastet så meget frem og tilbage i en bus - men det virkede! Bussen startede i 4 gear, og vi var igen på vej - intet kunne stoppe os, vi var udødelige! Der blev godt nok kørt over for rødt et par gange, af frygten for igen at skulle starte bussen i det høje gear, men vi var ligeglade - nu skulle der snart festes!
Omsider ankom vi til sommerhuset, hvor en ny overraskelse ventede os; gutterne havde noget, de måtte fortælle os...
Efter 1½ times gåtur og trætte ben begyndte der at komme lys - vi havde ramt Randers! Vi var euforiske og overvældet over endelig at have nået vores mål - næsten da. Vi begyndte at lede efter noget vi kendte; en McDonald"s, den blev hurtigt fundet, men var til vores store skuffelse lukket, så det eneste sted i Randers, hvor der var åbent om natten, var en tank, hvor vi måtte klemme en hotdog ned.
Vi gik mod stationen hvor vi skulle mødes med Claus. Lige i det øjeblik vi trådte ind på stationens parkeringsplads, kom Claus trillende ind i den store Mercedes, som sendt fra de højere magter og samlede os op. Efter at havde forklaret vores nød til Claus, kørte vi tilbage til den lille by, hvor vi havde efterladt bilen. Claus konstaterede, at bilen var død, og måtte tage et hvil i Jyllands øde sletter. Vi fik pakket vores sager over i Merceren, og så var det ellers bare af sted til Løkken - igen.
Den ene ulykke kommer sjældent alene
Efter lidt kørsel var bussen blevet tørstig efter diesel, så vi rullede ind på en betalingsstation for at tanke. Bussen slugte hurtigt en tankfuld diesel, og så var vi ellers klar til at køre igen - troede vi.
Nu ville bussen ikke køre! Koblingen var gået i stykker, og vi kunne ikke skifte gear. Hvad fanden gør tre drenge midt om natten på et øde sted i Jylland uden snart at have flere livliner, og omkring 100 km til Løkkens party paradis?
Vi overvejede mulighederne og fandt hurtigt ud af, at en defekt kobling ikke nødvendigvis betød en bus som ikke kunne køre. Bussen blev smidt i 4. gear og nøglen blev drejet. Jeg har aldrig prøvet at blive kastet så meget frem og tilbage i en bus - men det virkede! Bussen startede i 4 gear, og vi var igen på vej - intet kunne stoppe os, vi var udødelige! Der blev godt nok kørt over for rødt et par gange, af frygten for igen at skulle starte bussen i det høje gear, men vi var ligeglade - nu skulle der snart festes!
Omsider ankom vi til sommerhuset, hvor en ny overraskelse ventede os; gutterne havde noget, de måtte fortælle os...
