Musik

Something From Nothing – nyt fra Foo Fighters

Something From Nothing – nyt fra Foo Fighters
Søren Eskholm
Af Søren Eskholm 18. oktober 2014
458929

Foo Fighters kan endelig løfte sløret for nyt materiale fra deres længe ventede kommende 8. studiealbum, Sonic Highways, der udkommer den 10. november.

Albummet er produceret af Butch Vig sammen med Foo Fighters og er opfølger til bandets seneste album Wasting Light (2011), der gik nummer 1 i en lang række lande over hele verden, og indbragte gruppen fire Grammy’er.

Sonic Highways er ikke et soundtrackalbum, selvom det deler titel med HBO dokumentarserien Sonic Highways, der er instrueret af Dave Grohl.

Serien på otte afsnit er en kærlighedserklæring til amerikansk musikhistorie og følger Foo Fighters rundt til otte amerikanske byer (Austin, Chicago, Los Angeles, Nashville, New Orleans, New York, Seattle og Washington DC), der på hver sin måde har haft en særlig musikalsk betydning for bandet og for amerikansk musik.

Foo Fighters har skrevet og indspillet et nummer i hver af de otte byer, og alle numre gæstes af lokale legender.

Første afsnit af dokumentarserien Sonic Highways vises på DR3 den 20/10 kl. 23.

http://www.foofighters.com/
https://www.facebook.com/foofighters

Metallica donerer 3,4 millioner kroner til brandofre i Los Angeles

Læs også: Metallica donerer 3,4 millioner kroner til brandofre i Los Angeles

Ny trailer til The Fall of Diddy: Dokumentarserien, der graver dybt i Sean Combs’ kontroversielle liv

Læs også: Ny trailer til The Fall of Diddy: Dokumentarserien, der graver dybt i Sean Combs’ kontroversielle liv