Soloserien om Lando Calrissian bliver i stedet til en Star Wars-film
Donald Glover vender tilbage som Lando.
Henover sommeren fik vi bekræftet, at Donald Glover ville vende tilbage som en ung Lando Calrissian efter at have portrætteret den ikoniske skikkelse i Solo: A Star Wars Story.
Der var givet grønt lys til en Disney+-serie, Lando, men nu er formatet blevet ændret.
I følge Variety er projektet stadigvæk på vej, men derimod som en spillefilm.
Den nye film skal fortælle nye eventyr om den unge Lando, inden han kastede sig ud i alle de eventyr, som den originale trilogi indebærer - her blev Lando Calrissian spillet af Billy Dee Williams.
Klar til en ny solo-film i Star Wars-universet?