Connery

Snowden [Anmeldelse]

Edward Snowden; helt eller forræder?

4 ud af 6 stjerner
Snowden - Trailer
Scanbox - Snowden [Anmeldelse] Scanbox

Persona Non Grata

Den højtrespekterede systemadministrator Edward Snowden (Joseph Gordon-Levitt) arbejder for efterretningstjenesten NSA (National Security Agency), da han bliver opmærksom på, at noget er helt galt. NSA overvåger nemlig i al hemmelighed hele verdens befolkning via deres mobiltelefoner og computere, hvilket naturligvis er ulovligt. Snowden bliver så chokeret over denne krænkelse af privatlivets fred, at han vælger at lække disse stærkt fortrolige oplysninger om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras (Melissa Leo) og The Guardians journalister Glenn Greenwald (Zachary Quinto) og Ewen MacAskill (Tom Wilkinson). Da NSA opdager dette, bliver Ed straks udråbt som landsforræder og Whistleblower og eftersøgt landet over.

ANNONCE
Scanbox - Snowden [Anmeldelse] Scanbox

Somebody’s Watching Me

I 1984 sang Rockwell og Michael Jackson; ”Why I Always feel like Somebody’s Watching Me and I have no Privacy”. Det skulle vise sig at blive en sangtekst, der ca. 30 år senere har fået en noget anden betydning. For med Ed Snowdens rystede afsløringer i disse cybertider, må privathed for alvor siges at være en illusion og noget der hører fortiden tid.

ANNONCE
Scanbox - Snowden [Anmeldelse] Scanbox

Natural Born Storyteller

Det er den garvede instruktør Oliver Stone (JFK, The Doors, Natural Born Killers), der står bag filmen. Stone har altid været god til at ryste amerikanerne med sine vilde konspirationsteorier og venstreorienterede politiske udtagelser. Snowden er desværre ikke på højde med førnævnte film og ryster næppe nogen særlig meget. Dertil mangler den simpelthen noget af den paranoia og spændingsopbygning, som især JFK har.

ANNONCE
Scanbox - Snowden [Anmeldelse] Scanbox

White as Snow

Filmens største problem er imidlertid hovedpersonen Edward Snowden, der portrætteres ganske troværdigt af Joseph Gordon-Levitt. Han er simpelthen bare ikke særlig interessant som karakter. Han har ingen videre karakter-ark, man føler ikke noget særligt for ham eller filmens påklistrede forhold til kæresten Lindsay (Shailene Woodley) og derfor bliver man heller ikke investeret nok følelsesmæssigt til, at man er med ham på rejsen og hepper på ham, som historiens helt, i den klassiske forstand.

ANNONCE
Scanbox - Snowden [Anmeldelse] Scanbox

En vigtig historie

Ikke desto mindre er historien om Ed Snowden vigtig, for den omhandler i sagens natur os alle og stiller spørgsmålet om, hvorvidt det er moralsk forsvarligt eller forkasteligt at NSA og andre overvåger privatpersoner uden vores viden og accept. Det er historien om en mand, der opgav sin frihed, så du kan bevarer din og dermed bliver filmen også vigtig, for den er med til at sprede opmærksomheden og viderefører debatten omkring vores allesammens ret til privathed.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60%

Teknisk information:

Original titel: Snowden

Land: Frankrig/Tyskland/USA, 2016

Instruktør: Oliver Stone

Medv.: Joseph Gordon-Levitt, Shailene Woodley, Melissa Leo, Tom Wilkinson, Zachary Quinto, Rhys Ifans, Timothy Olyphant, Joely Richardson og Nicolas Cage

Genre: Action/Drama/Biografi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 134 min

Dansk bio premiere: 29. september 2016

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce