Connery

Snapchat introducerer 'stories' på Tinder

Endnu et medie adopterer den populære story-funktion

Det sås første gang på Snapchat. Derefter fulgte Instagram trop, og senest har også Facebook og LinkedIn villet have del i kagen. 

Forvirret? Jeg taler selvfølgelig om stories

Onlinefænomenet, som faldt lige ned i vor tids behov for konstant at være opdateret med, hvad andre laver - og samtidig vise resten af verden, hvor spændende lige præcis vores liv er. 

Og nu er endnu et medie hoppet med på vognen. Snapchat har nemlig annonceret, at de nu vil introducere stories til Tinder. 

Det betyder altså, at det bliver muligt at dele sine Snapchat stories direkte på Tinder, så ens matches kan se, hvad man ellers render og laver, når man ikke bruger tiden på at swipe. Planen er, at det skal indbyde til mere interaktion mellem brugerne på Tinder - og så får man nok også lidt mere at se, end de tre nøje udvalgte billeder, ens match har på sin Tinder-profil. 

Vi ved endnu intet om, hvornår stories bliver implementeret, men det varer sikkert ikke længe, før du kan følge med i, hvor dit match drikker sin kaffe. 

Eller spiser sin næste avokadomad. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce