Connery

Smugkig på Viaplays Advokaten: Nervepirrende, velskrevet skandinavisk serie opbygger solidt momentum

Dansk, svensk og ‘glamour-Hollywood’ i en lille heksekedel af en serie.

D. 28. februar kommer Viaplay og TV3 på banen med en ny kollaboration mellem Danmark og Sverige på seriefronten - en kollaboration som tidligere har båret frugt i forhold til den mørke thrillerserie Broen. Konceptudvikleren fra Broen, Hans Rosenfeldt har heldigvis også stået for denne nye serie, sammen med Jens Lapidus (Snabba Cash) og Michael Hjort (ALEX).

Vi har været så heldige at få en lille snigpremiere på serien før tiden, og efter et lille smugkig på den kommende serie kan vi konstatere, at der er stærkt potentiale fra begyndelsen.

Med et ret tætpakket program i de første par afsnit bliver man bliver kastet ind i centrum af et vidtrækkende plot, der rækker frem og tilbage mellem nutid og fortid. Nordiske serier har en tendens til at lade plottet udvikle sig naturligt frem for at haste sin vej ind til guldet - Advokaten er ingen undtagelse.

 
ANNONCE
Smugkig på Viaplays Advokaten: Nervepirrende, velskrevet skandinavisk serie opbygger solidt momentum

Serien tager udgangspunkt i søskendeparret Frank (Alexander Karim) og Sarah (Malin Buska), som var vidne til mordet på deres forældre som børn. Ingen af dem har accepteret, at mordet blev begået af politiske årsager - der måtte stikke mere under. Deres jagt på sandheden leder dem ind på sporet af et mystisk forbryder-univers, hvor bossen Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen) trækker i trådene i underverdenen.

Det nordiske drama-univers har ofte meget mørke, dystre toner i både handlingen og scenografien, hvor Advokaten i stedet finpolerer scenerne til at virke lidt mere ‘high-class’-Hollywood i sin attitude - man kan fristes til at frygte, at det ville kunne blive en lidt malplaceret glorificering af skandinavernes ellers mørke kvaliteter på seriefronten, men det fungerer ganske godt. Klippeteknikken, vinklerne og selve universet tillader, at vi tager et skridt væk fra de regnfulde ulmende, regnfulde omgivelser og i stedet lader sig involvere i et dualiserende univers, som tidligere fungerede helt perfekt i eksempelvis Snabba Cash.

Det er ret interessant at se den nordiske manuskript-stil i kontrast til de meget ‘varme’ og glamourøse billeder - det giver stof til eftertanke i forhold til, om en serie som denne kan åbne døren til endnu flere kollaborationer i Hollywood for skandinaviske stjerner med sit nye udtryk, eller stilen med de mørke nuancer stadig er vejen frem. Hvis serien fortsætter sin Snabba Cash-tilgang til slutningen, så kan det jo bære frugt i samme omfang, som da Joel Kinnaman (hovedpersonen i Snabba Cash) fik sin store åbning til Hollywood.

Det største trækplaster i serien er - som håbet - netop skuespillerne. Her formår især Alexander Karim at vinde seernes hjerter med en troværdig karakter, som balancerer på en knivsæg mellem charmør og bragende dygtig advokat med et hjerte af guld og en selvdestruktiv, ødelagt person, som er ramponeret af fortiden. Overfor ham er søsteren spillet af Malin Buska, som udviser trauma-reaktioner på anderledes vis ved at være en meget følelsesladet, relatérbar og nede på jorden-karakter med dårlige vaner.

ANNONCE
Smugkig på Viaplays Advokaten: Nervepirrende, velskrevet skandinavisk serie opbygger solidt momentum

For at nævne nogle få skuespillere, så har Nicolaj Kopernikus fundet en fin balance mellem sine evner som en komedieskuespiller og dramaskuespiller ved at agere en nærmest dansk udgave af Matthew McConaugheys rolle som den excentriske Mark Hanna i Wolf of Wall Street! Og så kan man jo ikke komme udenom, at Thomas Bo Larsen er i sit rette element som den barske, bandende og decideret skræmmende forbryder-boss.

Handlingen formår på ganske lovende vis at skifte mellem den danske og svenske baggrund for grundplottet, hvor man bygger historien op ved at kaste bolden frem og tilbage mellem fortidens mystik og nutidens løbende opklaringer - og selvfølgelig på tværs af Øresundsbroen. Det giver en dynamik, hvor vi får en række subplots med Waldmans forbryder-imperium, Franks advokatkarriere kontra det hemmelige kærlighedsliv og ikke mindst fortidens måde at indhente os alle på.

ANNONCE
Smugkig på Viaplays Advokaten: Nervepirrende, velskrevet skandinavisk serie opbygger solidt momentum

Ud fra en håndfuld af de første afsnit kan vi konstatere, at manuskriptforfatterne har brygget en heksekedel af nordiske seriekvaliteter, hvor plottet bæres af karaktererne, dynamikken i fortid/nutid-plottet og ikke mindst den gnistrende kemi, der opstår, når svensk og dansk seriementalitet mødes. Hvis du overvejer at kigge forbi TV3 eller Viaplay d. 28. februar, så kan vi afsløre, at serien har opbygget et solidt momentum i de første håndfuld afsnit og på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at sænke farten, kvaliteten eller intensiteten i de sidste.

Samlet set byder advokaten på et fængende serieplot, som kombinerer dansk, svensk og ‘glamour-Hollywood’ i en lille heksekedel af spænding, intriger og skandinavisk dramatik. Et velfungerende net af stærke skuespillere, barske realiteter og dystre underverdener - både i samfundet og i mennesket selv.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce