Connery

Smugkig på Call of Duty: Ghosts

Forventningerne er høje til det nye kapitel i skydespillet, og vi har kigget lidt nærmere på rygterne.

Siden franchisen, Call of Duty, for første gang så dagens lys på PC i 2003, er der sket meget. Gameplayet er stadigvæk first-person-shooter i en åben verden af muligheder, men grafikken, handlingen og hele det underholdningsmæssige er med tiden steget til uanede højder. Spillene udkommer i etaper med samme historie i tre forskellige spil – de første tre udspiller sig midt i 2. verdenskrig, de tre næste tager skridtet videre til en mere moderne og avanceret krigsføring og de tre seneste spil foregår bl.a. igen i 2. verdenskrig, Den Kolde Krig og Vietnam-krigen.
ANNONCE
Smugkig på Call of Duty: Ghosts
Som et helt nyt kapitel i franchisen kommer det tiende spil til at nå helt nye højder og anderledes aspekter. Handlingen udspiller sig ikke længere midt i en krig, men derimod efter krigen, hvor en flok specialtrænede elitesoldater kaldet ’ghosts’ forsøger at rette op på balancen i verden. Handlingen udspiller sig i en meget nær fremtid, som får hele gameplayet til at virke langt mere realistisk og intenst.

Vi har smugkigget lidt på gameplayet, og grafikken ser helt i gennem fantastisk. Figurerne er langt mere realistiske, skudduellerne langt mere intense og hele oplevelsen af spillet virker langt over forventningerne. Mulighederne virker desuden uendelige i dette kommende postapokalyptiske action-brag, og vi kan ikke vente til at få fingrene i det!
ANNONCE
Traileren til selve gameplayet kan ses herunder, og i galleriet har vi fundet nogle eksklusive snapshots fra selve spillet.

Spillet er sat til at udkomme d. 5 november 2013 - Sidder du med pengene klar i hånden eller springer du over i denne omgang?
Call of Duty: Ghosts
Del

Seneste nyt

Annonce