Connery

Smerte og ære [Anmeldelse]

Instruktøren Pedro Almodóvar er tilbage med sin mest personlige film.

4 ud af 6 stjerner
Smerte og ære - Trailer
Scanbox - Smerte og ære [Anmeldelse] Scanbox

El maestro

Den aldrende filminstruktøren Salvador Mallo (Antonio Banderas) lever i et smertehelvede. Der er ikke den ting han ikke fejler, både fysisk og psykisk og han dæmper smerterne med et hav af piller, hver eneste dag. Derfor er han også holdt helt op med at lave film, men da hans første film ”Sabor” netop er blevet restaureret og skal vises i Cinemateket med efterfølgende Q&A, tvinges Mallo til at opsøge hovedrolleindehaveren i ”Sabor”, skuespilleren Alberto Crespo (Asier Etxeandia), som Mallo ikke har været på talefod med i mere end 30 år, fordi Crespo konstant var høj af stoffer under indspilningerne.

ANNONCE
Scanbox - Smerte og ære [Anmeldelse] Scanbox

Nostalgi trip

Crespo er stadig afhængig af stoffer og da han under Mallos besøg tænder op for rygeheroinen, spørger Mallo om han ikke godt må prøve ryge med. Heroinen fører Mallo på et nostalgitrip tilbage til sin barndom, hvor han og hans mor Jacinta (Penélope Cruz) var så fattige, at de boede i en hule. Det var også i barndommen, at Mallo første gang stifter bekendtskab med sin homoseksuelle side og den smerte, der skulle følge ham resten af livet, første gang satte ind.

ANNONCE
Scanbox - Smerte og ære [Anmeldelse] Scanbox

Art imitating life

Smerte og ære er Almodóvars mest personlige film til dato og der er ingen tvivl om, at Salvador Mallo er moduleret efter Almodóvar, helt ned til håret, tøjet og skægget. Mallos lejlighed er sågar fyldt med Almodóvars personlige ejendele, som rekvisitøren flere gange blev sendt hjem efter under indspilningerne.

ANNONCE
Scanbox - Smerte og ære [Anmeldelse] Scanbox

Metaltræthed

Desværre mangler der noget substans i Smerte og ære. Filmen er flot og Antonio Banderas leverer sit livs rolle, men der er en sløvhed over Smerte og ære. Det kunne tolkes som lidt metaltræthed hos den kære Almodóvar. Han synes, ganske som Mallo i filmen, at være havnet i en kreativ grøft, uden noget særligt på hjertet. Lad os håber at Almodóvar genfinder fortælle glæden med sin næste film.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 30%

Teknisk information:

Original titel: Dolor y gloria

Engelsk titel: Pain and Glory

Dansk titel: Smerte og ære

Land: Spanien, 2019

Instruktør: Pedro Almodóvar

Medv.: Antonio Banderas, Asier Etxeandia, Leonardo Sbaraglia, Penélope Cruz og Asier Flores

Genre: Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: DTS/Dolby Digital/SDDS

Spilletid: 113 min

Dansk bio premiere: 5. september 2019

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce