Gear

Smart-lys sparer dig mere strøm end du tror: Ny Philips Hue-undersøgelse afslører overraskende tal

Glem alt om kun at skifte til LED – smart-lys er næste niveau i energisparing.

Smart-lys sparer dig mere strøm end du tror: Ny Philips Hue-undersøgelse afslører overraskende tal
Foto: Phillips Hue

Hvis du troede, at skiftet til LED-pærer var det ultimative skridt mod lavere elregninger, så tro om igen.
En ny undersøgelse fra Philips Hue viser, at du kan spare op til 37% mere energi ved at bruge smart-lys i stedet for almindelige, ikke-forbundne LED-pærer.

1 million pærer afslører hemmeligheden

Philips Hue har analyseret data fra over en million opt-in Hue-pærer i Europa for at undersøge, hvor meget energi smart-belysning faktisk sparer i virkeligheden.
Resultatet? Intelligent styring af lysstyrke, farve og tænd/sluk-automatik betyder markant lavere forbrug – selv når man tæller standby-strøm med.

Undersøgelsen viser, at mindre end 40% af brændetiden for Hue-pærerne sker ved høj effekt, hvilket indikerer en udbredt brug af energibesparende indstillinger.

OpenAI afslører vanvittig regning for brugere, der siger “tak” til ChatGPT

Læs også: OpenAI afslører vanvittig regning for brugere, der siger “tak” til ChatGPT

Lysstyrke, farver og apps = energisparing

Med smart-lyspærer kan brugerne “tilpasse deres belysning til specifikke behov såsom tidsplaner, dæmpning og kontrol af farvepunkter”, hvilket ifølge undersøgelsen er med til at reducere forbruget yderligere.

Ved at dæmpe lyset og bruge farver som rød, blå og grøn opnår man lavere energiforbrug sammenlignet med maksimale hvide lysindstillinger.

Standby-forbrug? Stadig et plus i regnestykket

Smart-belysning kræver standby-strøm for at “opretholde trådløs forbindelse og reagere hurtigt på kontrolkommandoer”, men Philips Hue understreger, at det samlede strømforbrug stadig er lavere takket være de energibesparende funktioner.

Ifølge undersøgelsen “blev der observeret op til 37% reelle energibesparelser for tilsluttede lys i forhold til referencegruppen af ikke-tilsluttede lys”.
Det fremgår desuden, at “mængden af besparelse yderligere øges, hvis standbyeffekten af tilsluttede produkter reduceres til under 0,5W”, hvilket allerede er tilfældet for mange nyere Philips Hue-produkter.

Smart-lys som næste energispare-hack

Med stigende energipriser og øget fokus på bæredygtige løsninger peger undersøgelsen på, at smart-lys er et effektivt skridt videre fra almindelige LED-løsninger.

Læs hele undersøgelsen her: Connected Consumption Whitepaper

VIDEO: 21 robotter stillede til start i Beijing Halvmaraton

Læs også: VIDEO: 21 robotter stillede til start i Beijing Halvmaraton

Cykelbrand saboterer fartalarmer i kamp for landevejscyklister

Læs også: Cykelbrand saboterer fartalarmer i kamp for landevejscyklister