Så fik jeg igen en overraskelse, det gør jeg hver gang jeg lander på Færøsk grund og dasker rundt i hovedstaden Torshavn.
I tænker sikkert, hvordan fitten man kan finde på at rejse til Færøerne. Sådan helt umotiveret, langt udenfor “verden”! Hvad skal man dog lave der, er der overhovedet noget lave, hvis man ikke lige kan finde ud af at spinde uld, fange fugle eller fiske? Svaret må være ja, der er da masser at lave.
Tænk lige på, at de fleste færinge rejser til Danmark, og andre lande, i tide og utide, og har hevet en hel masse international kultur med sig tilbage til øerne.
Det er altså ikke alle færøske piger, der render rundt i gummistøvler og tophue. I hvert fald ikke når mørket er faldet på. Så får den hele armen på diskoteker og caféer. Der render små nips rundt med bar mave, vrikkende numser og glimt i øjet. Ligesom her, er der nogle smækre sager imellem. Det betyder ikke så meget for dem, at det kun er, tja omkring frysepunktet uden for husets fire vægge, bare de ser lækre ud.
– Her gik jeg rundt i gaderne en søndag aften, bare for at snuse lidt til udviklingen, for at se om der overhovedet var sket noget siden sidst. Jeg vil lige sige, der plejer ikke at være sket en skid, heller ikke selv om der kan gå 5 år mellem mine besøg. Jeg opdagede da hurtigt at torvet var det samme, med Fish and Chips, grillen og posthuset, cykelhandleren lå samme sted som da jeg var 10 år og folket hang stadig op ad fjeldsiderne i indre by.
Men, der var nu en forskel. De eddike-overøste pomfritter var mange steder skiftet ud med en pizza. Der var smaskhamrende lækre butikker og bedst af alt; jeg kunne høre musik, langt langt væk. Jeg vil lige sige, at pizzaen er skide god at have i baghånden, hvis du nu skulle være så uheldig at få serveret skerpekød, fisk eller hval, hver anden dag. Altså første punkt på listen: Kryds pizzarierne af på bykortet.
For få år siden var alt totalt lukket om søndagen, så jeg tænkte at det nok bare var nogle unge som fyrede den af for åbne vinduer. Men nej, lige der foran snuden på mig, midt i byen og lige ved havnen, var der sørme; en café! Café Natúr, frit oversat til Café Natur. Vildt hyggeligt sted, totalt trendy med fadølsanlæg og hele pivtøjet. Hmmm… troede sprutten var rationeret på disse kanter, og at alle drak finsprit.
På caféen herskede en vildt hyggelig stemning. Levende musik, moderne mennesker i rigtigt tøj, unge flotte piger der flirtede helt vildt, især med de fremmede. Men det er nu også det fremmede der altid er det mest spændende. Som natten skred frem, blev stemningen mere og mere løssluppen, og jeg er sikker på, at enhver, uanset nationalitet, ville have en super lækker festaften i Torshavn, hvis man altså tager på denne café, der er sprængfyldt med søde sommerpiger.
Så drenge, vær ikke bange for at rejse til øerne. Der er selvfølgelig meget andet end pigerne og nattelivet, der har udviklet sig enormt, med mange diskoteker, natklubber og caféer, men det er ligesom dér man finder fodfæstet og kommer videre. For det skulle da undre mig meget, hvis “du” ikke bliver inviteret hjem til en færing. Og så er ferien næsten reddet. Du bliver flået ind i nationaliteten og kastet rundt til alt det, der er mest spændende, alt det du aldrig ville finde, hvis det ikke lige var for en sød færing, eller lækker færøsk pige.
Måske er små øer kun for fugle… gad vide om den der sagde det tænkte på “frie fugle”! Rejs derop om sommeren, hvor alle er hjemme, alle studerende, udenlands-færingerne, og hvor der er masser af turister. Det er slet ikke så kedeligt som man ellers kunne forestille sig, hvis man da går i den tro, at færinge runder rundt i tophuer, døgnet rundt. Og… hahaa… der findes masser af solarier i hovedstaden, så du behøver ikke komme hjem, mere hvid end da du rejste.