Skywalker - navnet har fået ny betydning!
Nik Wallenda lavede igår et sindssygt rekordforsøg på Grand Canyon - læs mere om det nedenunder!
Dramatisk rekordforsøg
Igår søndag den 23. maj skrev Kanal 5 tv-historie i Danmark med en direkte transmission fra et livsfarligt rekordforsøg i Grand Canyon. Den amerikanske ”Skywalker” Nik Wallenda forsøgte at krydse Grand Canyon´s Little Colorado River Gorge på line i mere end 450 meter højde, uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger. Lykkedes det for den karismatiske ”Skywalker” at gennemføre rekordforsøget, er det første gang at et menneske har gået så langt på en line uden sikkerhedsudstyr.
Og det gjorde han!
Nik Wallenda er kendt fra Discovery Channels program ”Live on a wire”, og blev for alvor kendt, da han i juni 2012 krydsede Niagra Falls på line - og nu er han igen klar til at sætte livet på spil foran alverdens kameraer. Vovehalsen Nik vil bære to kameraer, en mikrofon og være i konstant dialog med sin far og træner under hele rekordforsøget. Der var placeret kameraer i bunden af Grand Canyon og selvfølgelig kameraer i helikoptere, der sørgede for at seerne fik det hele med.
Niks familie har været cirkusartister siden 1700-tallet. I 1978 styrtede Nik´s bedstefar i døden under et rekordforsøg i Puerto Rico, men det afholder ikke Nik Wallenda for igen at sætte livet på spil:
”Det jeg gør, kræver en utrolig mental styrke. Det er mere en mental udfordring, end en fysisk udfordring. Så det er vigtigt at jeg ikke lader tankerne tage over. Jeg mistede min bedstefar i San Juan, i Puerto Rico i 1978, da han var 73 år gammel. Desværre var linen ikke spændt på den rigtige måde, så den begyndte at svaje under ham, hvilket betød et fald direkte i døden. I dag er sikkerheden helt anderledes. Linen over Grand Canyon bliver spændt så stramt, at den kan klare næsten alt. Jeg har et sikkerhedshold på hver side af kløften
som kan nå ud til mig på mindre end 30 sekunder og bringe mig i sikkerhed, så der er tænkt på alt”.
Det er sgu, hvad vi vil kalde for en rigtig drengerøvs-daredevil! Siden Felix Baumgartner lavede sit sindssyge stunt fra rummet for et stykke tid siden, har vi længtes efter et godt adrenalinkick.
Nåede du ikke at se live-udsendelsen, kan du se sammendraget af rekordforsøget, tirsdag den 25. juni kl. 23.00 på Discovery Channel.
Prøv selv at gå over Grand Canyon på line - Oplev hvordan det føles at stå på linen og kigge de mere end 450 meter ned.
http://skywire.discovery.com/#take-the-walk