Connery

Skype til mobilen

Skype er efterhånden et anerkendt program til computeren, og nu ser det også ud til at det har fundet vej til mobilen

Skype til mobilen
På Voice On the Net (VON) konferencen I Toronto, præsenterede Skype Techonologies deres mobilversion af det kendte VoIP program Skype. Programmet er bygget over Peer-to-peer ("P2P") teknologien, der gør det muligt at ringe til andre Skype brugere gennem Internettet.

Nu er programmet også på vej til Smartphone ejere, hvilket vil sige, at det i første omgang kun er muligt at bruge SkypeMobile på telefoner der er baseret på Windows Mobile, Symbian eller Embedded Linux styresystemet.

Programmet kommer til at virke på samme måde som på Pc"en, hvor man både kan snakke sammen, og skrive tekstbeskeder til hinanden. Dog vil det på telefonen komme til at foregå over GPRS-forbindelsen, hvilket måske vil få mange til at hoppe fra, idet det i dag er utrolig dyrt at benytte sig af datatrafik via mobilen. Men der er en række fordele ved det, blandt andet slipper man for at skulle betale opkaldsafgifter, og hvis GPRS-priserne falder nu hvor EDGE snart bliver præsenteret på det danske marked, kunne det tænkes at Skype var et godt alternativ, når man skal foretage opkald.

Programmet er sat til at ramme mobilerne senere på året, og Skype håber at deres program vil blive indbygget i fabrikanternes mobiler, så kunderne har adgang til Skype med det samme de får deres telefon. De håber desuden også at få programmet til at køre med det nye dual-mode (GPRS + WiFi) system, hvilket også vil gøre samtalerne billigere hvis man er i et område, hvor man kan køre over det trådløse Internet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt