Connery

Skoda lader op til lanceringen af Elroq med nye designskitser

"Glem alt om hvordan en Skoda hidtil har set ud!"

Skoda er ikke kede af at råbe højt om designet på deres kommende elbil, Elroq - og mens vi da også har set rigtig fine takter fra bilmærket i de seneste år, skulle der altså være noget ekstra over den kommende Elroq. 

I en pressemeddelelse fortæller bilmærket følgende: "Glem alt om, hvordan en Škoda hidtil har set ud! Nu viser Škoda de første designskitser af elbilen Elroq, som får verdenspremiere i Prag 1. oktober."

Vi har tidligere fået bekræftet Elroq som værende mere end en søsterbil til VW ID.3, med en længere vogn - der Skoda-traditionen tro - nok både er mere rummelig og praktisk, end modellen den deler platform med. 

Skoda Elroq er den første bil der kommer i mærkets nye "Modern Solid"-design, og det er en del der bliver ændret. 

ANNONCE
Skoda Elroq designskitse - front - Skoda lader op til lanceringen af Elroq med nye designskitser Skoda Elroq designskitse - front

Blandt andet har Skoda for første gang nogensinde droppet det traditionelle logo på fronten, for i stedet at skrive navnet med bogstaver - det har vi før set på bagenden af Skodas nyere modeller, men nu lander det på fronten. 

Elroq får også en helt nytænkt kabine med 5" digitalt cockpit og en 13" skærm på midterkonsollen. 

Som tidligere afsløret kommer Elroq i modeller med både firehjulstræk, op til 299 hestekræfter og op til WLTP-rækkevidden på 560 kilometer på en fuld opladning. 

Bilen bliver som nævnt afsløret 1. oktober 2024. 

ANNONCE
Skoda Elroq designskitse - kabine - Skoda lader op til lanceringen af Elroq med nye designskitser Skoda Elroq designskitse - kabine
Del

Seneste nyt