Connery

Skiløb i præstestyrets hjemland Iran

Godt solbrun og mange oplevelser rigere er jeg ombord på Iran Air, flight IR766 på vej retur fra en vellykket skitur i Iran.

Skiløb i præstestyrets hjemland Iran

Gæsteskribent: Jacob C. Andersen

Når man som jeg efterhånden har frekventeret de fleste større skisportsområder i Alperne skulle der i år ske noget nyt.

Stedet hedder Dizin, og er det største og mest kendte skisportsområde i Iran, efterfulgt af Shemshak som grænser op til førstnævnte.

Der er rig mulighed for offpiste i Dizin, men man gør klogt i at have pisterne i nærheden. Det er nemlig sådan, at med de mange offpiste muligheder i Dizin, er der tilsvarende stor lavinefare. De lokale kender og frygter lavinerne, men springer dem ikke som man er vant til fra f.eks. Alperne. Nej her falder en lavine når den beslutter sig for det og så må man ellers håbe man ikke er i nærheden. 

ANNONCE
Skiløb i præstestyrets hjemland Iran
Ugen før jeg ankom til Dizin, var 8 mennesker omkommet i en lavineulykke. Godt nok var de ude og klatre med dertilhørende risiko, men det sætter alligevel tankerne i gang. Lavineudstyr er et must for offpiste skiløb i Iran, tydeligere kan det ikke siges.

Der er ikke et overflod af lifter og dem der er, blev bygget omkring revolutionen i 1979, men de fungerer og rækker i antal. Dizin er i øvrigt højt beliggende, hvoraf mange pister er i godt 3.000 meters højde, hvilket gør det et af de højest beliggende skisportsområder i verden.

For få år siden, var køen til liften pligttro opdelt mellem kvinder og mænd, for at sikre at de ikke bliver transporteret i samme lifte. Dette er dog ikke længere tilfældet. Der er overordnet få mennesker i området, skønt det kun er beliggende 2 timers kørsel fra Theran. Fredag er undtagelse eftersom det er iranernes fridag, tilsvarende vores søndag.
ANNONCE
Thé og vandpibe blev serveret hele døgnet - Skiløb i præstestyrets hjemland Iran Thé og vandpibe blev serveret hele døgnet
Afterski findes også i Iran, men i et land, hvor alkohol er en synd, består den i stedet af vandpibe og thé. Sidstnævnte bliver i øvrigt serveret konstant, på alle tider af døgnet.

Vi havde også lidt tid i Theran, og hvis man ellers kan affinde sig med, at det er næsten ligeså farligt at gå over for grønt som rødt, så er det interessant, at se hovedstaden i det land, som næsten dagligt er i medierne. Der bor officielt godt 12 millioner, dertil kan ligges flere millioner i uregistrerede personer. Kriminaliteten er i øvrigt i modsætning til hvad man måske er tilbøjelig til at tro, mindre pr. indbyggere end f.eks. København.

Som kvinde kommer man ikke uden om, at skulle bære tørklæde i Iran, om end det sad noget løst i selve skisportsområdet, Dizin, hvor en hue dog også kan gå som hovedbeklædning. I øvrigt var det interessant at se, hvordan tørklæderne på iranerne hurtigt blev smidt i flyet, da vi var gået i luften fra Theran med kurs mod Göteborg.
ANNONCE
Maden i Iran var god - Skiløb i præstestyrets hjemland Iran Maden i Iran var god
Maden i Iran var god, men selv om vi havde mod på at kaste os ud i lidt vildere kulinariske oplevelser, var det meste vi fik kebab og ris.

Skønt alarmklokkerne som dansker måske begynder at ringe grundet diverse tegninger, udsendte soldater og lignende, mødte jeg ingen negative reaktioner i forhold til min nationalitet. Folk var meget nysgerrige og gæstfrie og hvad end man står i metroen, liftkøen eller restauranten spørger folk ivrigt og med smil på læben, hvor man er fra og om man kan lide Iran.

Det er billigt at bo og leve i Iran, men flybilletten koster let 4.000 DKK, der bør tilkøbes ekstra forsikringer, samt visum (450 DKK) er påkrævet. I mit tilfælde rejste jeg med direkte fly fra Göteborg hvilket også betød en ekstra udskrivning i form af tog/fly dertil.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce