Skatteaftalen
Hvad mener du den nye skatteaftale betyder for samfundet?
Grundlæggende kunne store politiske diskussioner blive smadret ud til højre og venstre, men det vil jeg prøve at holde mig fra. Endvidere vil jeg prøve at lade være med at dreje diskussionen for meget i retning af hvad ham tossen bag mit tastetur skriver, så jeg vil ikke dykke for meget ned i den nye skatteaftale set fra min stol.
Der har været megen snak om at "folk" ikke vil arbejde mere. DR har interviewet nogle forskellige tosser, Tv2 nogle andre tosser, og det store billede tegner sig mod, at de små får intet, de rige får en masse eller, at de rige får en lille procentdel i løft og de små får en smule... og sådan kunne man så blive ved.
Grundlæggende er jeg liberal. Ikke ultra liberal, for jeg går ind for gratis uddannelse, frit sygehusvæsen og hjælp i en eller anden udstrækning til dem, der har det værst. Jeg ønsker ikke at se gaderne flyde med hjemløse, men jeg mener også på samme tid, at der i verden findes dem, der skaber, dem der vedligeholder, og dem der fordeler midlerne.
Lad os kalde dem entreprenører, arbejdere og staten.
Ingen entreprenører, ingen arbejdere og ingen penge i statskassen.
Jeg kan sgu godt unde en kæmpe løncheck til direktøren, der arbejder i døgndrift, sætter sin karriere foran sit privatliv og møder på kontoret, når han bliver ansat og først går hjem, når han bliver pensioneret.
Jeg kan også godt unde dygtige iværksættere, som satser det sikre liv, for at starte deres egen virksomhed, sætte sig ind i regnskab, ferie, barsel, ansættelse, miljø, moms, fradrag (indsæt selv flere regler).
Jeg kan også unde de mennesker, som er så dygtige, at de af en bestyrelse bliver lønnet med sindssyge summer og bonusordninger, som virker totalt ublu - for det er netop en stærk leder, som skaber vækst - og har man arbejdet under en svag leder én gang i sit liv, vil man vide hvad jeg snakker om!
Men hvad er det så, der gør, at vi kan diskutere Skat så meget? Handler det om jantelov, om at have ondt i røven over, andre har klaret det bedre end sig selv? Handler det om et personligt udgangspunkt, eller handler det om næstekærlighed, hvis man da overhovedet kan tale om næstekærlighed i et så in
Jeg mener grundlæggende, det skal kunne betale sig, at gå på arbejde. Jeg tror på, der er mange erhverv, som vil arbejde ekstra timer. Der er mange, som driver en hobbyvirksomhed ved siden af deres normale arbejde, som måske vil give den en ekstra skalle, hvis de kan se, at de kan få mere ud af det i den sidste ende og der findes mange konsulent og timelønnede, som kan få lidt ekstra i posen med en skattelettelse.
I det store hele synes jeg blot, det er forkert, at man kan ende i en situation, hvor man arbejder mange timer for at tjene 1.000 kr. og står tilbage med 370 kr. efter skat.
Med hvad mener du i forhold til skatten og skattereformen i Danmark?
Der har været megen snak om at "folk" ikke vil arbejde mere. DR har interviewet nogle forskellige tosser, Tv2 nogle andre tosser, og det store billede tegner sig mod, at de små får intet, de rige får en masse eller, at de rige får en lille procentdel i løft og de små får en smule... og sådan kunne man så blive ved.
Grundlæggende er jeg liberal. Ikke ultra liberal, for jeg går ind for gratis uddannelse, frit sygehusvæsen og hjælp i en eller anden udstrækning til dem, der har det værst. Jeg ønsker ikke at se gaderne flyde med hjemløse, men jeg mener også på samme tid, at der i verden findes dem, der skaber, dem der vedligeholder, og dem der fordeler midlerne.
Lad os kalde dem entreprenører, arbejdere og staten.
Ingen entreprenører, ingen arbejdere og ingen penge i statskassen.
Jeg kan sgu godt unde en kæmpe løncheck til direktøren, der arbejder i døgndrift, sætter sin karriere foran sit privatliv og møder på kontoret, når han bliver ansat og først går hjem, når han bliver pensioneret.
Jeg kan også godt unde dygtige iværksættere, som satser det sikre liv, for at starte deres egen virksomhed, sætte sig ind i regnskab, ferie, barsel, ansættelse, miljø, moms, fradrag (indsæt selv flere regler).
Jeg kan også unde de mennesker, som er så dygtige, at de af en bestyrelse bliver lønnet med sindssyge summer og bonusordninger, som virker totalt ublu - for det er netop en stærk leder, som skaber vækst - og har man arbejdet under en svag leder én gang i sit liv, vil man vide hvad jeg snakker om!
Men hvad er det så, der gør, at vi kan diskutere Skat så meget? Handler det om jantelov, om at have ondt i røven over, andre har klaret det bedre end sig selv? Handler det om et personligt udgangspunkt, eller handler det om næstekærlighed, hvis man da overhovedet kan tale om næstekærlighed i et så in
Jeg mener grundlæggende, det skal kunne betale sig, at gå på arbejde. Jeg tror på, der er mange erhverv, som vil arbejde ekstra timer. Der er mange, som driver en hobbyvirksomhed ved siden af deres normale arbejde, som måske vil give den en ekstra skalle, hvis de kan se, at de kan få mere ud af det i den sidste ende og der findes mange konsulent og timelønnede, som kan få lidt ekstra i posen med en skattelettelse.
I det store hele synes jeg blot, det er forkert, at man kan ende i en situation, hvor man arbejder mange timer for at tjene 1.000 kr. og står tilbage med 370 kr. efter skat.
Med hvad mener du i forhold til skatten og skattereformen i Danmark?
