Skal vi slås?
Alle har prøvet det. Man er i byen eller på vej hjem, og pludselig trækker det op til ballade...
Lignende situation udspillede sig for vores to helte for ikke så frygtelig lang tid siden. Lad os kalde dem A og B. Disse to pragteksemplarer på det mandlige køn var på besøg hos 7-11. Her stod der to tøser, som tydeligvis lige var kommet op direkte fra Pussy Hell! De stod og var meget irriterende overfor ekspedienten såvel som vores to troubadourere.
Efter at der var blevet kastet et par skældsord, besluttede A og B sig for at gå, da maden kun blev kold ved at blive længere hos dødsduetten. Ved et "tilfælde" lykkedes det dog at få vist dem den finger, som vi vist alle kender så godt. Det blev for meget for disse to ringe udgaver af kvinder, og de besluttede sig for at følge efter A og B. Taberne gik bag ved A og B og kastede på et tidspunkt deres dyrtkøbte pølsebrød efter vores hovedpersoner (det beviser bare at kvinders budget skal styres, så de ikke smider om sig med penge og pølsebrød).
A og B ignorer de to SØ'er (her vil jeg gerne rette en varm tak til Wolfgang, for denne sproglige finesse), og det bliver for meget for de to klapfjapper, der vælger at hente deres kærester (eller orner om man vil). På dette tidspunkt står "Lucifers 2 kærestepar" overfor A og B. Den ene k-k-k-kæling (så blev det sagt!) kaster en øldåse i hovedet på B, og nu rækker tålmodigheden snart ikke længere. A og B kommer i småklammeri med de to mandlige hoveder, som tilsammen måske har udgjort en IK på højde med det føromtalte pølsebrød.
Det kommer dog ikke til et egentligt slagsmål, og da A og B senere så tilbage på situationen, er de glade for at tingene ikke udviklede sig yderligere. Det er så ærgeligt, at en god aften skal udvikle sig til noget dårligt, fordi nogle åbenbart ikke har haft det sjovt.
Personligt vil jeg gøre meget for at undgå en slåskamp. Jeg synes ikke, det ødelægger et image at vende sig om at gå, men jeg ved at andre vil være uenig med mig. Jeg vil gerne have lov til at takke A og B for at fortælle deres hjertegribende historie...
Men hvad er det der får folk til gå i byen for at slås?
A og B ignorer de to SØ'er (her vil jeg gerne rette en varm tak til Wolfgang, for denne sproglige finesse), og det bliver for meget for de to klapfjapper, der vælger at hente deres kærester (eller orner om man vil). På dette tidspunkt står "Lucifers 2 kærestepar" overfor A og B. Den ene k-k-k-kæling (så blev det sagt!) kaster en øldåse i hovedet på B, og nu rækker tålmodigheden snart ikke længere. A og B kommer i småklammeri med de to mandlige hoveder, som tilsammen måske har udgjort en IK på højde med det føromtalte pølsebrød.
Det kommer dog ikke til et egentligt slagsmål, og da A og B senere så tilbage på situationen, er de glade for at tingene ikke udviklede sig yderligere. Det er så ærgeligt, at en god aften skal udvikle sig til noget dårligt, fordi nogle åbenbart ikke har haft det sjovt.
Personligt vil jeg gøre meget for at undgå en slåskamp. Jeg synes ikke, det ødelægger et image at vende sig om at gå, men jeg ved at andre vil være uenig med mig. Jeg vil gerne have lov til at takke A og B for at fortælle deres hjertegribende historie...
Men hvad er det der får folk til gå i byen for at slås?
