Connery

Skal du have cuttet dilleren?

Er en omskåret penis bedre for dig?

&t

På verdensplan er i gennemsnit 33% af alle mænd omskåret, og hvor vi i Danmark kun snakker om jødiske og muslimske børn, der bliver omskåret, bliver det vigtigt at fremhæve, at det også er udbredt i nogle vestlige lande. 
Et godt eksempel herpå er USA, hvor omkring 58,3% af alle mænd er omskårede.

Men er der overhovedet grund til at omskære mænd?
Det er et spørgsmål, som Youtubekanalen AsapScience har forsøgt at besvare. 

De har for vane at tage et svær emne og bryde al videnskaben ned, så man får både de gode og de dårlige sider belyst.
Så...

ANNONCE
Skal du have cuttet dilleren?

Hvad siger videnskaben om omskæring?

Overraskende viser forskningen, at omskæring kan reducere risikoen for dillerkræft og infektioner som syfilis, gonorré og herpes
Smider du også klamydia oveni, kan du regne med at hele Paradise Hotel-crewet vil stå i kø foran hospitalet.

Omskæring er også forbundet med en 60% reduceret risiko for HIV som et studie fra Uganda viser.
I studiet fra Uganda observerede forskerne heteroseksuelle par, hvor kvinden var HIV-positiv og manden var HIV-negativ. Over de 30 måneder som studiet stod på, blev ingen af de omskårede mænd smittet med HIV,  mens 40 af de 137 ikke-omskårede mænd udviklede HIV.

Forskerne er ikke kategorisk enige om årsagen til, at omskårede mænd har lavere risiko for at udvikle disse sygdomme, men de mener at det skyldes de bakterier, der vokser på og omkring penis.
Mænd, der har været forbi saksen, har nemlig 81% færre bakterier på det Bamse ville beskrive som sit allerfarligste sted.
Man kunne dog opnå samme resultat med bedre hygiejne... just saying.

Hvad så med sex?

Hvor det i en omgang Demolition i Call of Duty er en god ting, når man sprænger ladningen så hurtigt som muligt, kan det være ildeset at gøre det samme under sex.
Der kan omskæring være løsningen.

Ved at fjerne forhuden, kan mænd, der lider af præmatur ejakulation, holde længere i sengen.
Men det har desværre en pris, fordi det reducerer følsomheden i penis
Skønt det lyder attraktivt for ens seksuelle partner, kan det have store konsekvenserne for mandens nydelse under sex.

Og hvis du vil lære endnu mere, skal du bare trykke play i videoen foroven.
God fornøjelse med saksen, fellas.

Snip snip.

ANNONCE

Citerede studier

I rækkefølge efter deres anvendelse i artiklen:

Larke, N. L., Thomas, S. L., dos Santos Silva, I., & Weiss, H. A. (2011). Male circumcision and penile cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes & Control22(8), 1097–1110. http://doi.org/10.1007/s10552-011-9785-9

Cook, L. S., Koutsky, L. A., & Holmes, K. K. (1994). Circumcision and sexually transmitted diseases. American Journal of Public Health84(2), 197–201.

Szabo, R., & Short, R. V. (2000). How does male circumcision protect against HIV infection? BMJ?: British Medical Journal320(7249), 1592–1594.

Namavar, M. R., & Robati, B. (2011). Removal of foreskin remnants in circumcised adults for treatment of premature ejaculation. Urology Annals3(2), 87–92. http://doi.org/10.4103/0974-7796.82175

Bronselaer G.A., Schober J.M., Meyer-Bahlburg H.F., T'Sjoen G., Vlietinck R., Hoebeke P.B. (2013) Male circumcision decreases penile sensitivity as measured in a large cohort British Journal of Urology, 115(5), 820-827.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce