Connery

Skagerrak Gin: Danmarks nye dry gin

Måske har du allerede set den - Skagerrak gin'en? 

Den nye danske gin er en frisk nyhed på barscenen - og kombinationen af god gin, en flot flaske og en fin historie, har allerede bragt flasken ud hos et væld af respektive Gin-forhandlere. 

Skagerrak Gin: Danmarks nye dry gin

Skagerrak Gin er fremstillet med afsæt i mere end 100 års håndværksmæssig erfaring inden for destillation og viden om planters sammensætning. Missionen har været at skabe en tydelig nordisk identitet, der leder tankerne hen på naturen samt kulturen i norden. Grundsmagen er bygget op omkring mange lag af aroma, der tager udgangspunkt i de klassiske gin-ingredienser som enebær, koriander, pomeransskal og kvanrod. 

Ingredienserne til Skagerrak Gin er hentet i både skove og ved strandengene langs kyststrækningerne. Her er de særlige urter, bær og blomster fundet og nøjsomt udvalgt til udviklingen af Skagerrak Gin: Hyldeblomst, kamilleblomst, hyben og havtorn samt kommen og tang.

"Der er bare noget særligt at stå ved Skagerraks kyst og fornemme saltvandet i vinden, mærke naturens kræfter og havets brussen. Det er fedt at vide, at vi har lagt samme kræfter i produktet vi står med i hænderne." fortæller Lajs Kaznelson, der er ansvarlig for Skagerrak Gin.

Smagsprofilen er frisk og frugtagtig med sødmefulde noter, der er inspireret af havet og floraen omkring Skagerrak. Den let krydrede blomsteraroma, toner af citrus og delikate, salte fornemmelse af frisk hav gør, at Skagerrak Gin adskiller sig markant fra andre typer gin på markedet.

Flaskens havblå farve og sandblæste look er et kapitel for sig med de tre hvide prikker på forsiden, der symboliserer de tre fyrtårne, der omkranser Skagerrak: Hanstholm Fyr i Danmark, Lindenes Fyr i Norge og Pater Noster Fyr i Sverige. Træproppen er dedikeret til Nordstjernen, der har vist sømænd vej over Skagerrak igennem generationer. Skagerrak Gin er lavet så den er velegnet til alle de klassiske gin-cocktails.

Den vejledende salgspris er 230 kroner per flaske. 

ANNONCE
Drinkopskrift: Skagerrak og hyben tonic - Skagerrak Gin: Danmarks nye dry gin Drinkopskrift: Skagerrak og hyben tonic

Drinkopskrift: Skagerrak og hyben tonic

Ingredienser:

- 1/2 dl Skagerrak Gin

- 2 tsk. hybenrose eddikesirup

- Top med den bedste tonic du kan finde

Hybenrose eddikesirup:

Pluk en god håndfuld hybenrose blade og kom dem i et stort, tomt syltetøjsglas eller patentglas sammen med 1/4 L god hvidvinseddike. Lad det trække indtil bladene har mistet sin farve. Si væsken og tilsæt 1 dl sukker. Rør indtil opløst.

Fremgangsmåde:

Tag et højt glas og fyld det med is. Tilsæt gin og eddikesirup og top med tonic. Rør rundt og pynt evt. med en frisk eller tørret hybenrose.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce