Connery

Skaber af House of the Dragon: Vi får i alt 4 sæsoner

To runder mere med dragerne i Game of Thrones-spinoff!

Game of Thrones tryllebandt hele verden til sit univers, da den løb af stablen gennem årene 2011 til 2019.

Trods en forhadt afslutning, har opbakningen omkring spin-off-serien House of the Dragon fået gentændt gnisten.

Og nu har vi netop fået afsluttet sæson 2 af den populære spinoff, som kigger på forhistorierne til Game of Thrones og den bestialske 'borgerkrig' blandt Targaryens.

Men hvor længe fortsætter det?

Showrunner Ryan Condal og HBO har bekræftet, at vi i alt får 4 sæsoner!

Han bekræftede yderligere, at sæson 3 forventes at påbegynde optagelserne tidligt i 2024 - men der er stadig diskussioner om, hvor mange afsnit, der skal være i sæsonen. 

Men frygt ej - HBO er allerede ved at preppe den næste spinoff, som går under navnet A Night of the Seven Kingdoms, som får premiere i 2025.

Den er baseret på den famøse roman, The Hedge Knight, også af George R.R. Martin - hjernen bag hele Westeros og Game of Thrones-universet.

Hvad siger folket? Klar til to sæsoner mere af House of the Dragon?

Om House of the Dragon:

House of the Dragon er en amerikansk fantasy-tv-serie, der er en forløber til den populære serie "Game of Thrones." Den er baseret på George R.R. Martins bog "Fire & Blood" og foregår cirka 200 år før begivenhederne i "Game of Thrones." Serien udforsker historien om House Targaryen og dykker ned i deres opstigning og fald.

Hovedfokus er på den såkaldte "Dance of the Dragons," en borgerkrig mellem forskellige grene af Targaryen-familien, der kæmper om tronen og magten over Westeros. Serien skildrer de politiske intriger, magtkampe, og de mange dragere, som er en central del af Targaryen-familiens historie.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt