Connery

Single mad

Kan man leve af bouillon og frosne grønsager?

Single mad
Mad som single

 

Jeg er for nylig blevet single, og må sande at lysten til at lave mad og robotstøvsugeren flyttede sammen med min ekskæreste.

 

Hvad gør man så?

 

Tja, i mit tilfælde er det i hvert fald ikke at lave rigtig mad, selvom jeg har gjort det næsten hver dag de sidste 8 år.

 

Min køleskab er fuldstændig tomt, sidste gang jeg handlede købte jeg en flaske saftevand, og gangen før dét det samme.

 

Der er selvfølgelig en del løsninger bl.a. at invitere sig selv forbi til venner og familie og spise der. Det har jeg gjort en del gange. Man sparer tilberedningstiden og en del penge (for tiden en fordel i mit tilfælde).

Man kan opsøge den lokale Bilka i weekenden, og spise sig mæt - sådan er der desværre ikke hernede i bunden af det mørke jylland men jeg har hørt det virker andre steder i landet.

 

En anden løsning er, at spise sig i gennem fryseren og tømme skabene, det er faktisk det jeg er i gang med. Her er nogle eksempler på min opfindsomhed.

 

Les légumes cuits à la vapeur dans un bouillon avec des pâtes

 

Ingredienser

2 Boullion terninger

1 liter vand

2 håndfulde frosne grønsager

1 håndfuld pasta

 

Tilberedning

Bring vandet i kog, og kog pasta’en færdig deri.

Tilsæt grønsagerne og kog dem med 2 minutter.

 

Tja, det var så det. Hvis man er heldig at have noget brød, kan det jo serveres til. Dette er den ret, jeg har fået flest gange det sidste stykke tid. Desuden kan du jo smide krydderier i vandet, og give det en anden smag.

 

Riz cuit dans un bouillon avec les légumes surgelés

 

Ingredienser

2 dl ris

½ liter bouillon

1 håndfuld frosne grønsager

Vand

 

Tilberedning

Hvis du har noget fedtstof, så steg kort risene i det på en varm pande, og tilsæt bouillonen. (Har du ikke fedtstof så smider du bare begge dele i panden sammen).

Nu skal du så bare sørge for, at det ikke brænder på, og tilsætte en smule vand hver gang der mangler, indtil risene er næsten færdige.

2 minutter inden risene er ok, tilsætter du grønsagerne og steger dem med ved svag varme.

 

Det var så denne ret. Der er mange andre lækre ting, der kan tilføjes hvis du har dem. F.eks. champignon, parmesan ost, kylling osv. Men dette er basis versionen!

 

Haricots cuit

 

Ingredienser

Baked beans I tomat sauce

Evt. krydderier

 

Tilberedning

Denne ret kræver ikke den store eksamen, varm bønnerne i en gryde og tilsæt eventuelt krydderier.

 

Jeg har selvfølgelig også spist andre ting for jeg har heldigvis en del ting i fryseren, der bare skulle varmes men det har været en interessant periode.

 

Af andre single klassikere, kan selvfølgelig også nævnes, toast, spaghetti med kødsauce, spaghetti med dressing, lasagne, pizza, nr. 26 minus rejer og mange andre.

 

Det er fordele ved at være single. F.eks. behøver jeg ikke længere at lægge tøj sammen. Mit tøj er nu alt sammen i min vasketøj sorterings dims, i den øverste skuffe. Det beskidte bliver smidt i de forskellige skuffer, og det rene ligger således altid øverst. Man kan have fødderne på bordet, men behøver ikke at gå helt ud for at ryge og man behøver ikke at gøre rent helt så ofte…

 

Men ja, der er bestemt også mange ulemper!

 

Overskrifterne er nok ikke helt gramatisk korrekte, men jeg synes bare at navnet "frosne grønsager i bouillon med pasta", gør retten endnu mere fesen end den er i forvejen.

 

Har er din favorit fattigrøvs ret?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce