Simpsons Movie
Woohoo - en nyklassiker er født...
Først og fremmest bør det nævnes, at jeg er stor fan af Simpsons. Dog ikke en af de turbonørder, som ligger indlæg på forskellige forum på Internettet, om at der i episode 255 i sæson 11 er en oktavfejl i åbningsmelodien, og om der monstro er en mening bag dette, men bare en entusiast. Og med de 20 sæsoner brændt ind på nethinden havde jeg naturligvis høje forventninger til denne film. Og de blev indfriet!
Filmen starter med, at bandet Green Day holder en koncert på en oppustelig scene på Lake Springfield, hvor de prøver at få Springfields borgere til at forholde sig til miljøproblemerne og forureningen, som hærger, ikke blot deres by, men hele verdenen. Dog uden held, da de altid ignorante Springfield borgere er fuldstændig ligeglade og bandet efterfølgende dør, da deres oppustelige scene ætses op af det syre inficerede vand. (Enhver film der starter på denne måde, må da være et kig værd).
Borgerne, samt byens inkompetente borgmester Quimby, tvinges dog herefter til at reagere og der opsættes restriktioner og Lake Springfield barrikaderes.
Men selvfølgelig vælger en vis Homer Simpson, at se igennem fingre med disse nye regler og hælder en silo fuld af afføring ned i søen, som forårsager at søen bliver decideret livsfarlig at være i nærheden af. Den amerikanske regering beslutter, at byen skal isoleres fra omverdenen og hejser en kæmpe glaskuppel ned over byen, for senere at beslutte at byens placering ville være en glimrende beliggenhed for et nyt Grand Canyon og byen er fortabt. Homer Simpson må derfor oprette den skade han selv har forvoldt, dog på ægte Homer vis.
Når man laver en komedie film er det selvfølgelig essentielt, at gøre den så humoristisk universel som muligt, således, at de fleste synes den er sjov. Men når man laver en film, som udelukkende er baseret på en serie, så indskrænkes mulighederne naturligvis for dette, da den skal forholde sig tro til seriens gimmicks og sædvaner.
Borgerne, samt byens inkompetente borgmester Quimby, tvinges dog herefter til at reagere og der opsættes restriktioner og Lake Springfield barrikaderes.
Men selvfølgelig vælger en vis Homer Simpson, at se igennem fingre med disse nye regler og hælder en silo fuld af afføring ned i søen, som forårsager at søen bliver decideret livsfarlig at være i nærheden af. Den amerikanske regering beslutter, at byen skal isoleres fra omverdenen og hejser en kæmpe glaskuppel ned over byen, for senere at beslutte at byens placering ville være en glimrende beliggenhed for et nyt Grand Canyon og byen er fortabt. Homer Simpson må derfor oprette den skade han selv har forvoldt, dog på ægte Homer vis.
Når man laver en komedie film er det selvfølgelig essentielt, at gøre den så humoristisk universel som muligt, således, at de fleste synes den er sjov. Men når man laver en film, som udelukkende er baseret på en serie, så indskrænkes mulighederne naturligvis for dette, da den skal forholde sig tro til seriens gimmicks og sædvaner.
Men selvom 'The Simpsons Movie' beholder de hylende morsomme gimmicks fra serien og forholder sig imponerende tro til seriens kodeks, så man næsten føler at det bare er endnu et afsnit man ser (blot en del længere), så tror jeg også, at den formår at charmere det mere uvante publikum.
Serien er jo kendt for, på høj satirisk niveau, at sætte spørgsmålstegn ved relevante problemer og situationer i verdenen, og det gør denne film på samme måde også. Lige fra Lisa Simpsons foredrag om den globale opvarmning, 'En irriterende sandhed', i stedet for Al Gores 'En ubekvem sandhed', til præsident Arnold Schwarzenegger i det hvide hus, som udsender ordren om, at Springfield skal isoleres. På denne måde bliver det nye publikum draget ind i problemstillinger og situationer, som de sagtens kan nikke genkendende til, og endda grine af.
Serien er jo kendt for, på høj satirisk niveau, at sætte spørgsmålstegn ved relevante problemer og situationer i verdenen, og det gør denne film på samme måde også. Lige fra Lisa Simpsons foredrag om den globale opvarmning, 'En irriterende sandhed', i stedet for Al Gores 'En ubekvem sandhed', til præsident Arnold Schwarzenegger i det hvide hus, som udsender ordren om, at Springfield skal isoleres. På denne måde bliver det nye publikum draget ind i problemstillinger og situationer, som de sagtens kan nikke genkendende til, og endda grine af.
Det eneste minus ved denne film er, at filmen ikke har kapacitet nok til at få proppet alle seriens geniale karakterer ind i filmen, mest pga. den åbenlyse tidsbegrænsning filmen har været underlagt. For hvis man skulle retfærdiggøre alle de unikke skabninger i serien, så ville filmen vare dage.
Derfor er der måske mange steder i filmen, hvor de, hvis 'The Simpsons mødom' er blevet taget ved denne film, ikke kan følge med. Og det er selvfølgelig en skam, at det kun er fanskaren, der får glæde af de små interne kommentarer fra figurerne, som ellers hurtigt kan blive overset.
Men alt i alt, slipper Matt Groening og co. rigtig godt af sted med filmen. De formår, på glimrende vis, at bringe en af de mest elskede serier gennem tiderne op på det sorte lærred, samt at få introduceret materialet til et helt nyt publikum, med succes.
Plottet er hylende morsomt, de prominente figurer i filmen er virkelig gennemførte og bedst af alt er den stadig loyal mod serien. En nyklassiker er født.
Derfor er der måske mange steder i filmen, hvor de, hvis 'The Simpsons mødom' er blevet taget ved denne film, ikke kan følge med. Og det er selvfølgelig en skam, at det kun er fanskaren, der får glæde af de små interne kommentarer fra figurerne, som ellers hurtigt kan blive overset.
Men alt i alt, slipper Matt Groening og co. rigtig godt af sted med filmen. De formår, på glimrende vis, at bringe en af de mest elskede serier gennem tiderne op på det sorte lærred, samt at få introduceret materialet til et helt nyt publikum, med succes.
Plottet er hylende morsomt, de prominente figurer i filmen er virkelig gennemførte og bedst af alt er den stadig loyal mod serien. En nyklassiker er født.
