Connery

Silent Hill: Gyserserien er tilbage med nye spil og film efter et årtis stilstand

Vi har også fået første kig på remaket af det ikoniske Silent Hill 2

Silent Hill er en af de mest populære gyserspil-serier nogensinde, og mens listen af udgivelser er forholdvis lang, har der været stilstand i spilserien i et godt årti. Den stilstand ser ud til at være ovre - for Konami, der udgiver Silent Hill, kunne under eventet 'Silent Hill Transmission' genoplive franchiset med et remake af Silent Hill 2, to nye spilprojekter og et filmprojekt baseret på Silent Hill 2. 

Silent Hill 2 Remake

Der har længe været rygter om et kommende remake af Silent Hill 2 fra 2001, og det er nu et officielt bekræftet projekt fra Konami. 

ANNONCE
Silent Hill 2 Remake - Teaser Trailer

Spillet er bygget op fra grunden, med ny grafikmotor og mekanikker - mens historien i spillet holder sig tæt  til originalen. 

Silent Hill 2 er en af de absolut bedste hroorspil-historier. Her træder man i karakter som James Sunderland, der bevæger sig ind i Silent Hill, for at redde son kone Mary - som de fleste tror død. Pyramid Head næsten lige så vidt berømt som spillet selv, og det famøse monster har selvfølgelig en feature i den nye teaser-trailer.

Silent Hill 2 Remake bliver konsoleksklusiv til PlayStation 5 og udgives også på PC via Steam. 

Der er endnu ikke en udgivelsesdato på Silent Hill 2 Remake. 

ANNONCE

Silent Hill F

Det første nye spil i Silent Hill-universet blev afsløret med en teaser-trailer. 

Teaser: Silent Hill F

Silent Hill F er kodenavnet - og mens teaseren overlader meget til fantasien, giver det stadig et gruopvækkende blik på en japansk by, der er ved at blive overtaget af meget kødfulde og levende "klatreplanter". 

Silent Hill F udvikles af Neobards Entertainment, der tidligere har stået for Resident Evil Re:Verse. 

ANNONCE

Silent Hill Townfall

Silent Hill F får følgeskab af spillet Silent Hill Townfall. 

Teaser: Silent Hill Townfall

Denne titel er endnu mere kryptisk end Silent Hill F og den meget begrænsede teaser-trailer fokuserer på et old-fashioned lommetv, hvor en creepy man taler direkte til lytteren - som "gerne vil straffes". 

Det vides endnu ikke hhvilken type spil og hvilke platforme, som Silent Hill Townfall ender ud på.

ANNONCE

Silent Hill 2 filmatisering

Væk fra spiludviklingen fik vi også en anden fantastisk nyhed: Silent Hill 2 filmatiseres. 

Return to Silent Hill - Film-feature

Tilbage i 2006 fik vi en (for tiden) ret vellykket spilfilmatisering af første Silent Hill, med samme titel. Nu skal Silent Hill 2 filmatiseres  og det bliver med samme insturktør og producent som den originale film. Altså, her er for en gangs skyld en film der fortsættes - i stedet for et forsøg på at "reboote" et gammelt filmfranchise. 

ANNONCE

One last thing: Silent Hill Ascension

Den sidste nyhed er et lille fusionsprojekt mellem gaming og film. Det tyder på at være en form for interaktiv streamingoplevelse, der tager brugerne ind i Silent Hill i en form for live-oplevelse - tror vi. Men gæt selv med ud fra den kryptiske annonceringstrailer: Live 2023. 

ANNONCE
Teaser: Silent Hill Ascension
Del

Seneste nyt