Connery

Sig hej og farvel til min far

At være drengerøv handler også om, at kunne sætte ord på sine følelser. Skribenten åbner i dette indlæg op for posen, med en fortælling, der sætter livet i perspektiv.

Sig hej og farvel til min far

Da jeg var to år gammel, blev min mor og min far skilt. Jeg blev til endnu et skilsmissebarn i statistikken. Det var også øjeblikket, hvor al kontakt med min far forsvandt - blandt andet i kraft af, at min mor fem år senere giftede sig med en anden, som adopterede mig..

I den alder forstår man intet af, hvad der sker omkring sig, men virkeligheden og fortiden har det med at ramme dig senere i livet.

Tilbage i '99 fik jeg igen kontakt til min far, efter at have skrevet et brev til ham. Brevet udsprang af en utrolig nysgerrighed for at finde ud af, hvem den anden del af mig var. Jeg havde alt for mange spørgsmål, som ingen kunne besvare.

Der var ingen hjælp at hente hos Folkeregisteret. Der stod ikke en Steen angivet som far i mine papirer. Derimod stod Gert min adoptivfar. Dette scenarie skulle udspille sig igen et par år senere, mere om det senere.

Min barndom

Min barndom gik så godt som den kunne. Jeg var enebarn med en mor, der virkelig gjorde hvad hun kunne, for at jeg havde det godt. Giftemålet mellem Gert og min mor var ingen dans på roser. Det resulterede blandt andet i knytnæveslag i ansigtet på mig og en brækket næse, da jeg var omkring syv år gammel. På det tidspunkt var min mor indlagt med kræft i livmoderen.

Skilsmisse nr. to blev en realitet. Igen blev jeg et tal i statistikken.

22 år gammel, med en higende lyst til at samle brikkerne i livet, ringede min telefon en uge efter, jeg havde afsendt brevet til min far. Uvidende om personen i den anden ende af røret, tog jeg telefonen, og svarede: "Det er Michael". Sekunders stilhed blev fulgt op med et bestemt: "Hallo?" og en undren. Stammende kunne jeg høre en mandsstemme tage tilløb til en sætning, som jeg aldrig vil glemme: "H-h-h-hej M-m-michael... Det er din far..."!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce