Diskoteker
Seven Oaks
Ladies Night alle torsdage?
Seven Oaks, en middelstor Engelsk Pub med mainstream musik, og et lidt ældre publikum; det var, hvad vi havde forberedt os på, da vi tog ind mod Dæmningen i Vejle.
Vi væltede ind af døren til Seven Oaks, og synet der mødte os, var ekstravagant. Selve indretningen var i top, stemningen osede af hygge og kissemisse i hjørnerne, og som Nicolaj fra Aarhus udbrød med det samme :”Det her er præcis, hvad der mangler i Århus” – om han har ret ved jeg ikke, jeg kommer ikke selv derfra, jeg er dog sikker på, at der kan være noget om snakken for Seven Oaks er et sted, jeg selv kunne finde på, at komme igen og igen.
Pubben er aflang, og ender i et dansegulv med en tilstødende bar i bunden af lokalet. Alt er holdt i engelsk stil med to store barer, træ og masser af billeder o.lign. på væggene. Om det er noget, man kaster sit blik på i det lange løb, tror jeg ikke, men det er i hvert fald med til at skabe en god stemning.
Beklageligvis var der ikke proppet med folk på Oaks, som pubben kaldes i folkemunde, men alligevel nok folk til, at en fest kunne pulsere det meste af natten.
Gæsterne på Oaks, er en blandet skare, men på trods af forskelligheden så vi heldigvis ikke nogen optog til ballade; folk var der for at hygge sig. At der var ladies night, så vi desværre heller ikke så meget til, der var i hvert fald overtal af mænd, men de piger vi til gengæld så, var nu meget søde.
Vi vender stærkt tilbage til Oaks i Vejle en anden gang, så prøver vi at ramme lokalerne på en fredag eller lørdag aften. I Vejle er det åbenbart ikke kutyme at rende i byen på en torsdag, som det er i så mange andre dele af landet; det kan sgu være, at folk tager deres skole, job osv. mere seriøst her – hvem ved?
Afslutningsvis må jeg sige, at skal man i byen på et torsdag i Vejle, er Seven Oaks det eneste rigtige sted, vi var rundt flere steder, men Seven Oaks holdt for vildt…
Åbningstider:
Torsdag 16.00 – 04.00
Fredag 12.00 – 05.00
Lørdag 12.00 – 06.00