Session - Del 1/2
Hvad gør man for at undgå hæren? - Læs optakten til en mulighed her.
For godt og vel 3 uger siden, skete det jeg har frygtet i snart 19 år. Jeg blev indkaldt til hæren. Nu skulle jeg måles, vejes, testes og undersøges, for derefter at få stukket et gevær, ammunition, 2 støvler, pudseklud og noget plettet tøj i hånden. Hvad skulle det til for? - Det var i hvert fald ikke noget jeg ønskede at deltage i.
I brevet var en liste over ting man skulle medbringe, (pas, sygesikring, eksamensbeviser, kørekort mm.) hvis man ville gøre livet nemmere for dem, en bog der beskrev selve sessionens forløb, samt de valgmuligheder man havde og selvfølgelig et tidspunkt hvorpå man skulle troppe op.
Jeg mener personligt ikke, at krig er nogen god løsning på eventuelle problemer. Men selvfølgelig kan krig være en nødvendighed da optøjer ikke altid kan løses ved debat. Magt løser alt - det kender vi alle sammen fra dagligdagen på stambaren.
Men hvorfor ikke bruge de folk der gerne vil være soldater, i stedet for at bede alle og enhver om at troppe op til session?
Værnepligtens udgangspunkt er 4 måneder. Og med min overbevisning, virker det ikke som nogen god cocktail, at sende folk med 4 måneders uddannelse på bagen, i krig. Det kan vel sammenlignes med at sende FC Zulu til VM. Det kan kun gå galt.
I kender stort set alle sammen de love og regler værnepligten kører efter fra jeres ungdom. De sammensat på en måde, så den tilgodeser færrest muligt - Et meget nøje udarbejdet system som er blevet brugt gennem mange år. Så mange år, at vores politikere med garanti tænker: "Hvis jeg blev indkaldt til værnepligt, for derefter at skulle testes på kryds og tværs, så skal de nye generationer dælme også!". En form for børnehavelov kan man vel kalde det.
I brevet var en liste over ting man skulle medbringe, (pas, sygesikring, eksamensbeviser, kørekort mm.) hvis man ville gøre livet nemmere for dem, en bog der beskrev selve sessionens forløb, samt de valgmuligheder man havde og selvfølgelig et tidspunkt hvorpå man skulle troppe op.
Jeg mener personligt ikke, at krig er nogen god løsning på eventuelle problemer. Men selvfølgelig kan krig være en nødvendighed da optøjer ikke altid kan løses ved debat. Magt løser alt - det kender vi alle sammen fra dagligdagen på stambaren.
Men hvorfor ikke bruge de folk der gerne vil være soldater, i stedet for at bede alle og enhver om at troppe op til session?
Værnepligtens udgangspunkt er 4 måneder. Og med min overbevisning, virker det ikke som nogen god cocktail, at sende folk med 4 måneders uddannelse på bagen, i krig. Det kan vel sammenlignes med at sende FC Zulu til VM. Det kan kun gå galt.
I kender stort set alle sammen de love og regler værnepligten kører efter fra jeres ungdom. De sammensat på en måde, så den tilgodeser færrest muligt - Et meget nøje udarbejdet system som er blevet brugt gennem mange år. Så mange år, at vores politikere med garanti tænker: "Hvis jeg blev indkaldt til værnepligt, for derefter at skulle testes på kryds og tværs, så skal de nye generationer dælme også!". En form for børnehavelov kan man vel kalde det.
Kort sagt troede jeg, at jeg havde 2 valgmuligheder. Enten at træde ind i hæren og blive kostet rundt med, af en ond mand med en særdeles grim hat, som er blevet udstyret med alt for megen magt. Eller blive nægter, for derefter at blive tildelt et tvangsarbejde på en offentlig arbejdsplads, som for eksempel en institution eller et bibliotek.
Valget var meget svært. Faktisk så svært, at jeg ikke kunne vælge. Jeg besluttede mig derfor for en helt tredje valgmulighed. En mulighed, som faktisk ikke er en mulighed og faktisk også ulovligt. Nemlig at blive kasseret på falske forudsætninger.
Jeg gik derfor i gang med at undersøge, hvad tidligere personer som har stået i samme dilemma som jeg, har gjort for at blive kasseret. Her erfarede jeg hurtigt at den bedste og mest effektive måde at blive kasseret på, er at fremvise en falsk lægeerklæring. En lægeerklæring som på en eller anden måde udelukker en fra at kunne deltage.
Mit problem lå så bare i, at jeg overhovedet ingen læger kender, og at min egen læge med garanti ville sige nej.
Jeg måtte derfor finde på noget andet. Jeg måtte være smart, kreativ og ikke mindst udspekuleret. Jeg måtte finde på noget, så jeg med garanti ville blive kasseret og uden at de ville fatte mistanke. Men hvad?
Jeg gik mellem 10 og 14 dage uden den fjerneste ide om, hvad jeg skulle stille op. Men så kom det pludselig til mig, som en dråbe mælk fra en kofri stald. En plan som ikke kunne gå værre end galt - meget galt.
Jeg ville påføre mig selv et par tarzanunderbukser og påstå at jeg ikke kunne holde ud, at være sammen med andre mænd. Med den taktik måtte jeg blive kasseret.
Jeg var glad, lettet, optimistisk og ikke mindst hamrende nervøs. Men en ting var sikkert, planen skulle føres ud i livet.
Læs hvordan det gik, i del 2 af 2.
Valget var meget svært. Faktisk så svært, at jeg ikke kunne vælge. Jeg besluttede mig derfor for en helt tredje valgmulighed. En mulighed, som faktisk ikke er en mulighed og faktisk også ulovligt. Nemlig at blive kasseret på falske forudsætninger.
Jeg gik derfor i gang med at undersøge, hvad tidligere personer som har stået i samme dilemma som jeg, har gjort for at blive kasseret. Her erfarede jeg hurtigt at den bedste og mest effektive måde at blive kasseret på, er at fremvise en falsk lægeerklæring. En lægeerklæring som på en eller anden måde udelukker en fra at kunne deltage.
Mit problem lå så bare i, at jeg overhovedet ingen læger kender, og at min egen læge med garanti ville sige nej.
Jeg måtte derfor finde på noget andet. Jeg måtte være smart, kreativ og ikke mindst udspekuleret. Jeg måtte finde på noget, så jeg med garanti ville blive kasseret og uden at de ville fatte mistanke. Men hvad?
Jeg gik mellem 10 og 14 dage uden den fjerneste ide om, hvad jeg skulle stille op. Men så kom det pludselig til mig, som en dråbe mælk fra en kofri stald. En plan som ikke kunne gå værre end galt - meget galt.
Jeg ville påføre mig selv et par tarzanunderbukser og påstå at jeg ikke kunne holde ud, at være sammen med andre mænd. Med den taktik måtte jeg blive kasseret.
Jeg var glad, lettet, optimistisk og ikke mindst hamrende nervøs. Men en ting var sikkert, planen skulle føres ud i livet.
Læs hvordan det gik, i del 2 af 2.
