Connery

Ses Danmark!

Smutter på opdagelse i Norge

For et par måneder siden, skrev jeg denne artikel; Når eventyret kalder. Kort opsummeret, omhandler den lysten til at komme ud og opleve nye ting, og om at slippe lidt væk fra hverdagens rammer. Det er noget vi alle sikkert kan nikke genkendende til. 

Jeg tog min egen medicin, og satte et stort kryds i kalenderen. 10 dage trækkes ud af kalenderen, hvor begiver jeg mig ud på et lille eventyr, med en god gammel kammerat. 

Turen går til Norge, hvor vi vil udforske de norske fjelde.. Vi pakker en bil med telte, grej og en anelse proviant, og kører rundt til et par af de mest spektakulære bjerge i det sydlige Norge, som vi så har en plan om at kravle op på. 

En del af idéen med at tage på eventyr, har også at gøre med, at der sker uventede ting. Derfor har vi ikke planlagt turen ned i mindste detalje, men nærmere lagt en overliggende plan, for hvad vi skal og hvor vi vil hen. Jeg har det let ved at være impulsiv, men for min kammerat Dennis, tror jeg det i sig selv, er lidt af en prøvelse. Tja, det eneste der reelt ligger fast, er afgangen med Fjord Line færgen Hirtshals - Kristianssand, på vejen ud. 

ANNONCE

Forberedelsen: 

Udgangspunktet er følgende: Vi er to gamle drenge, der har haft brug for at komme lidt i form - derfor har de seneste måneder bestået af træningsprogrammer og kostplaner for vores begges vedkommende. Vi har ingen videre erfaring med vilde hiking-ture eller trekking, og det nærmeste vi kommer på at være campister, er de mange festivaler vi har drukket os igennem i årenes løb. 

Vi sidder begge på kontor til hverdag, en spiller fodbold, en forsøger at holde formen med spinning. 

For at gøre os klar til 10 dage på tur, har vi brugt en del tid på at sætte os ind i forskellige ting, og derfor kan forberedelsen deles op i følgende kapitler:

Den mentale forberedelse
Den fysiske forberedelse
Den praktiske forberedelse

ANNONCE

Den mentale forberedelse

Turen udspringer af undertegnedes hovede. Det er trangen til at komme ud og skubbe lidt til grænserne, der har plantet en outdoor-tur ganske solidt i mit sind, som under en af efterårets drukture blev luftet med Dennis, som mente at en aktiv ferie i den norske natur også kunne være en fed tur for ham - og, tilføjede han, så kan vi slutte af med at tage til Sveriges Rallycross VM igen, ligesom sidste år. Deal. 

Da beslutningen blev beseglet med et håndtryk, begyndte turen for alvor at forme sig i hovederne på os. På det tidspunkt var vi begge to en god håndfuld kilo for tunge, og vi blev enige om, at det nok var en god idé at få gjort noget seriøst ved formen - en lang tur forude, inden turen forude. 

Fysisk forberedelse
Løb og gang i den blide danske natur, er ikke det samme som at traske op af op mod 2500 meter høje norske granitfjelde. Så selv med kilometer i benene, skal der trænes lidt anderledes. 

Fra april måned af, har jeg indført en solid omgang gåture i fitnesscenterets hamsterhjul. 6.5 km/t med stigende hældning - fra 1,5% til 8% stigning, 30 minutter per træningssession - det er fucker hårdt dagen efter legday - men man får skudt mursten i lægmusklerne. 

Samtidig har jeg fulgt en diæt, under vejledning af Kira, og et styrkeprogram (Maksimal Muskelmasse på 3 mdr) af Henrik duer. 

Hvis man kan opdele et kom-iform-forløb i etaper, har de seneste 2,5 måned været et par solide langture - og lige om hjørnet har vi bjergetapen. Men jeg føler mig klar. 

Ved at følge mine programmer har jeg både tabt mig og bygget en anelse muskelmasse, og vigtigst af alt, grundformen er ved at være på plads - Men jeg er meget spændt på at se hvordan formen tager sig ud efter de første par endags-hikes. 

ANNONCE

Praktisk forberedelse
Der er to ting man aldrig skal gå ned på (faktisk tre): Udstyr og viden (og bajere).

Man kan købe sig møgfattig i lækre gadgets og tøj når det kommer til kategorierne hiking og outdoor-liv. For os har det været en øvelse i at se gennem de mange forskellige rejseblog-guides, som mange gange enten indbefatter oppakning til flere dages trekking i vildmarken, eller bare er propfyldte med unødvendigt grej som ikke finder anvendelse på turen. 

Hvor meget tøj skal man have med? Hvilket tøj skal man have med? Hvor må man campere? Hvad med mad? Er der nogen farlige situationer man skal være forberedt på? Hvad gør man hvis uheldet er ude? Hvordan hænger logistikken sammen? Hvordan shopper man vandresko? Eller skal det være støvler?

Der er mange spørgsmål, som jeg har været ude og finde svar på - og i de kommende artikler, når jeg vender hjem, vil jeg øse ud af de erfaringer, jeg forhåbentlig fanger, ved at være på farten. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce