Gear

Sennheisers nyeste soundbar er klar til at tage kampen op mod Sonos Beam?

Sennheiser har smækket deres Ambeo-teknologi i en overkommelig surroundbar

Sennheisers nyeste soundbar er klar til at tage kampen op mod Sonos Beam?
Sennheiser Ambeo Mini Soundbar
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 31. august 2023

I de foregående par år, har Sennheiser gjort landvindinger på Soundbar-fronten med deres imponerende virtuelle surround-sound der går under navnet 'Ambeo'. 

Det har manifesteret sig i først en kæmpestor 'Ambeo Max' soundbar, og det fulgtes op sidste år med en stadig mellemstor sag i 'Ambeo Plus' – begge fantastisk habile soundbars med en nærmest urealistisk god surround-gengivelse – og begge, med prismærker på den høje side af 10.000 kroner.

I år kaster Sennheiser sig ind på et  mere mainstream-område, med deres Sennheiser Ambeo Mini – der størrelsesmæssigt placerer sig i nærheden af den anmelderroste Sonos Beam – til et prismærke på 6.299 kroner. 

Sennheiser Ambeo Mini - 'Exploded'
Sennheiser Ambeo Mini – ‘Exploded’

Den nye mini-soundbar fra Sennheiser har altså stadig Ambeo-tilnavnet, og dertil hører mulighed for at afspille lyd i Dolby Atmos, DTS:X og 360 Reality Audio – og selvfølgelig også med trådløs funktionalitet via Bluetooth, Chromecast, Airplay 2 og Spotify Connect. 

Der hvor kompromisset opstår, er selvfølgelig størrelsen, der med en bredde på 70 centimeter kun efterlader plads til seks højttaler-enheder – fire højttalere og to dedikerede basser – og fraværet af en opadgående højttaler. 

Ambeo-familien med den nye Mini øverst. Foto: Sennheiser
Ambeo-familien med den nye Mini øverst. Foto: Sennheiser

Det efterlader Sennheiser Ambeo Mini i lidt af en 'hear it to believe it'-situation, i forhold til lyden som Sennheiser selv beskriver som en 'Lyd der overgår forventningerne'.

Hvis det har lykkedes Sennheiser at få deres nye lille soundbar til bare at lyde halvt så godt som Ambeo Mini, så har Sonos Beam altså fået kamp til stregen i multi-mini surround-soundbar kategorien. 

Men det må komme an på en test (følger), hvis Sennheiser tager udfordringen op.

Sennheiser Ambeo Mini: Pris og tilgængelighed

Sennheiser Ambeo Mini blev annonceret under IFA 2023, hvor lanceringen blev fastlagt til September 2023, til en vejledende salgspris på 6.299 kroner.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.