Connery

Semi-Pro

Will Ferrell spiller Basketball promoteren Jackie Moon. Hans hold Tropics står overfor at komme med i NBA, men har de hvad der skal til?

2 ud af 6 stjerner
Året er 1976. Will Ferrell spiller den flamboyante Jackie Moon. Basketball spiller/træner/promoter/ejer af Tropics, der holder til i Flint Michigan.
Semi-Pro
Jackie Moon er en showmand, i bedste Mickey Freddie-Pedersen stil. Det vil sige hans stil og metoder er lidt tvivlsomme. Han havde et hit med disco sangen 'Love Me Sexy' i starten af 70'erne, som han tjente en del penge på og som han stadig lever højt på. Pengene brugte han til at købe Tropics for, men siden er det gået ned ad bakke for Jackie. Hans penge er væk og hans hold spiller tit for et meget sparsomt publikum.

Holdet har nemlig i virkeligheden kun én god spiller nemlig Clarence 'Coffee' Black (André '3000' Benjamin fra Outkast). Han en 'solospiller' der aldrig giver bolden videre til sine medspillere og som altid selv dribler med bolden og vil score pointene.
ANNONCE
Semi-Pro
Amerikansk Basketball i 70'erne var opdelt i to sportsforbund.
Der var NBA, som vi kender i dag, og der var The American Basket Association, ABA, som svarer nogenlunde til Danmarksserien.
Tropics spiller i ABA og er til og med det dårligste hold i serien.
De to sportsforbund står nu overfor en fusion og det vil sige at 4 hold fra ABA kommer over og spille i NBA og resterende hold bliver lukket ned.

Under et møde med klubberne bliver de enige om at det burde være de fire hold der har klaret sig bedst ved sæsonens udgang, der går videre til NBA.
Det giver Jackie Moon blod på tanden. Han ved at det er hans eneste chance for at vende den synkende skude rundt til den succes han tørster så meget efter.
ANNONCE
Semi-Pro
Jackie bytter derfor omklædningsrummets vaskemaskine for den fallerede, tidligere NBA spiller Monix. Han spilles af Woody Harrelson. Det er meget sjovt at Woody er med i filmen. Han er næsten altid seværdig og så bringer det samtidig lidt nostalgi frem i dem der kan huske 'White Men Can't Jump' fra 1992, hvor Woody Harrelson spillede sammen med Wesley Snipes.

Monix opgave bliver at fører Tropics op blandt de fire første i ligaen, hvilket nærmest er en umulighed. Men Monix er måske ikke så dårligt et bytte endda. Han er fast besluttet på at fører holdet til et godt resultat. Han forslår derfor til Jackie at Mønix selv skal overtage træningen af holdet og så begynder der for alvor at ske noget for Tropics.
ANNONCE
Semi-Pro
Trods en god idé og mange muligheder for komiske øjeblikke er Semi-Pro desværre kun semi-sjov. Det er klart Will Ferrells svageste film til dato. Dette er bestemt ikke Wills skyld.
Han gør sit bedste, men medspillerne og især manuskriptet er bare ikke sjove nok.
For at komik skal fungerer skal det virke naturligt på en måde.
Så snart at de virker for 'påklistret' har det nærmest den modsatte effekt.

Det er tilfældet med Semi-Pro. Der er ikke nok pingpong med medspillerne og Will Ferrell.
Her savner man en Steve Carell eller Owen Wilson.
Den sjoveste scene i filmen, er afgjort den hvor Jackie, i et forsøg på at skaffe 2000 publikummer, vælger at lave en brydekamp med en stor bjørn, før kampen. Det er sjovt fordi man ved det går galt og det er her Will Ferrell for lov til at kører sit eget løb, som kun han kan.
ANNONCE
Semi-Pro
Det mest interessante ved Semi-Pro er at den til dels er baseret på virkelige hændelser.
Holdet Tropics er fiktivt, men det er baseret på nogle af de virkelige ABA hold fra 60'erne og 70'erne og fusionen mellem ABA og NBA har virkeligt fundet sted.
Dette er nok sjovest for Basketball entusiaster, men det giver i det mindste filmen lidt mere dybde end som så.

Semi-Pro kan sagtens ses, men forvent bare ikke en latterkanon, men nærmere bare lidt hygge for basket fans.

Kampen starter den 13. juni, landet over.

Drengerøvs factor: 80 %
ANNONCE
Semi-Pro
Semi-Pro
Teknisk information:
Engelsk titel: Semi-Pro
USA, 2008.
Instruktør: Kent Alterman.
Medv: Will Ferrell, Woody Harrelson, André '3000' Benjamin og Maura Tierney.
Genre: Komedie
Billed format: 2.35:1
Lyd: 5.1 Dolby Digital/DTS
Længde: 92 min.
Dansk biograf premiere: 13. juni 2008.
Distributør: SF-Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce