Selvtægt
Hvorfor må man ikke bare skyde tosserne der går og bryder ind?
Jeg er lige gået i seng. Klokken er 23.45. Mine forældre ligger ovenpå, jeg ligger i kælderen. Pludselig kan jeg høre nogen gå ude på gangen i kælderen. Jeg siger :'Hey lise, gå nu ind i seng igen, mor og far gider ikke du går op til dem og sover hele tiden'... Ingen svar!
Jeg ligger og lytter. Venter. Tænker. Jeg tager mit baseballbat og lister mig ud på gangen. Tænder lyset og der står Lise. Hun er blevet bange og kan ikke sove. Jeg hiver hende ind til mig selv, tager sofaen og kort tid efter sover hun.
Sådan har de fleste aftener været herhjemme hos os, siden vi var udsat for et indbrud.
Det var en aften, som alle andre, jeg sad og spillede computer, gik i seng ved 23.30 tiden og vågnede ved at nogen gik forbi døren ind til mit værelse. Jeg tænkte egentlig ikke over det, for det var sikkert bare min far, som havde været nede hos Lise. Det fandt jeg kort tid efter ud af, at det ikke var, da min far og indbrudstyven væltede rundt inde i stuen - grundlæggende må jeg sige at min far vandt over spasseren, men i dag, er min far sigtet for vold, og hvordan det ender, kan jeg ikke overskue!
I disse dage, hvor sevtægt diskuteres kraftigt, kan det undre mig, at man ikke kigger lidt mere på ofrerne i situationerne? Har man ikke lov til at forsvare sig i sit eget hjem, og burde man ikke have lov til at tage livet af den satan, som bevidst har brudt ind i dit hus?
Det er ikke dig, der har gjort noget galt, det er sgu da ham/hende spasseren, der har udset dit hus og din familie som offer, og vil verden ikke være et bedre sted uden den slags mennesker?
Jeg synes selvfølgelig det er tragisk, at en 16 årig dreng skal dø fordi han prøver at stjæle en crosser, men jeg tænker på samme tid, om ikke det måske, kan hjælpe resten af gruppen på ret køl, og sende et signal om, at det shit de går og laver har konsekvenser?
Jeg ved at tyven der brød ind hos os, er på fri fod. Jeg ved, at han ved hvor vi bor, og jeg ved at han har været anholdt igen for indbrud. Burde vi ikke bare lukke den slags mennesker inde og smide nøglen væk - han har øjensynligt intet lært!?
Jeg ligger og lytter. Venter. Tænker. Jeg tager mit baseballbat og lister mig ud på gangen. Tænder lyset og der står Lise. Hun er blevet bange og kan ikke sove. Jeg hiver hende ind til mig selv, tager sofaen og kort tid efter sover hun.
Sådan har de fleste aftener været herhjemme hos os, siden vi var udsat for et indbrud.
Det var en aften, som alle andre, jeg sad og spillede computer, gik i seng ved 23.30 tiden og vågnede ved at nogen gik forbi døren ind til mit værelse. Jeg tænkte egentlig ikke over det, for det var sikkert bare min far, som havde været nede hos Lise. Det fandt jeg kort tid efter ud af, at det ikke var, da min far og indbrudstyven væltede rundt inde i stuen - grundlæggende må jeg sige at min far vandt over spasseren, men i dag, er min far sigtet for vold, og hvordan det ender, kan jeg ikke overskue!
I disse dage, hvor sevtægt diskuteres kraftigt, kan det undre mig, at man ikke kigger lidt mere på ofrerne i situationerne? Har man ikke lov til at forsvare sig i sit eget hjem, og burde man ikke have lov til at tage livet af den satan, som bevidst har brudt ind i dit hus?
Det er ikke dig, der har gjort noget galt, det er sgu da ham/hende spasseren, der har udset dit hus og din familie som offer, og vil verden ikke være et bedre sted uden den slags mennesker?
Jeg synes selvfølgelig det er tragisk, at en 16 årig dreng skal dø fordi han prøver at stjæle en crosser, men jeg tænker på samme tid, om ikke det måske, kan hjælpe resten af gruppen på ret køl, og sende et signal om, at det shit de går og laver har konsekvenser?
Jeg ved at tyven der brød ind hos os, er på fri fod. Jeg ved, at han ved hvor vi bor, og jeg ved at han har været anholdt igen for indbrud. Burde vi ikke bare lukke den slags mennesker inde og smide nøglen væk - han har øjensynligt intet lært!?
