Connery

Segway er klar med en robotplæneklipper uden kanttråd til 'markedets bedste pris'

Segway er ikke blege for at tale pris, når det kommer til deres seneste produktlancering

Det føles efterhånden som om, at vi har haft robotplæneklippere i en evighed - og en af de helt store smertepunkter omkring kategorien, har været den nedgravde kanttråd, der skal afgrænse området, hvor de traditionelle robotter må køre rundt og arbejde. Men i løbet af især det seneste år, er der kommet flere og flere modeller på markedet, der med brug af forskellige trådløse teknologier som WiFi, GPS, LiDAR og andre indbyggede sensorer, klare græsplænen, uden man skal omkring den irriterende tjans med at lægge kanttråd ud. 

I løbet af 2023 testede vi to af de absolut mest cutting-edge modeller, som begge benyttede LiDAR-teknologi til at navigere rundt på græsplænen - begge modeller fra henholdvis Ecovacs Goat og Ecoflow Blade var overordentlig fede, med et heftige priser på henholdsvis 12.000 og 20.000 kroner. 

Nu er Segway (Ja, dem med Segway) klar med en ny model af deres Navimow-plæneklipper, som også klarer robottjansen uden at skulle afgrænses med fysisk kabel, til en noget pænere pris. 

I en pressemeddelelse, fortæller Segway, at den nye robotplæneklipper "sikrer en yderst effektiv, ledningsfri plæneklipperoplevelse til den laveste pris på markedet." og det lyder jo lovende. 

ANNONCE
Segway Navimow i105 - Segway er klar med en robotplæneklipper uden kanttråd til 'markedets bedste pris' Segway Navimow i105

Segway Navimow I Series adskiller sig fra de ovennævnte modeller, ved at bruge et andet navigationssystem end LiDAR. For at robotten kan holde styr på sin positionering, har man i stedet implementeret, hvad man kalder et vision+RTK positioneringssystem. Det dækker over en kombination af et 140-graders kamera og opkobling til RTK (Real Time Kinematic - som benytter GPS-alternativet GNSS, som er et satelitnavigeringssystem i stil med GPS). 

Segway fortæller at opsætningen af robotplæneklipperen klares virtuelt gennem deres app, hvor det er muligt for brugeren at markere virtuelle grænser og no-go zoner i haven, uden de store udfordringer. 

En del af pakken er også en forbedret AI-teknologi, der hjælper robotten med at kortlægge det mest optimale klippespor, for derefter at kunne skabe det bedste resultat af klipningen. 

ANNONCE
Segway Navimow i108 - Segway er klar med en robotplæneklipper uden kanttråd til 'markedets bedste pris' Segway Navimow i108

En af udfordringerne ved robotplæneklippere er, at de arbejder meget indenfor de givne grænser, og det kan af og til betyde at man er nødt til at gå kanter efter med en græstrimmer - det forsøger man med Navimow at gøre op med, med implementeringen af en "ride on boundary"-funktion, hvori man kan sætte robotten til at køre lidt ud over grænserne, for lige at få det sidste genstridige græs med. 

Det hele lyder godt og spændende, men hvordan Segways vision+RTK navigation spiller op mod LiDAR-sensor robotter, er vi nødt til at kigge nærmere på, inden vi kan sige noget konklusivt om produktnyheden. 

Selvfølgelig skal vi lige have Segways største salgsparameter på plads, nemlig prisen: Swegway oplyser at Navimow I-series lanceres i to forskellige modeller; Segway Navimow i105E med vejledende pris på 7.999 kroner og Segway Navimow i108E til 9.999 kroner. 

Den primære forskel på de to modeller er batteristørrelsen, hvor i105E anbefales op til et areal på 500 m2, mens i108E anbefales til klippeområder op til 800 m2

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce