Gaming
Secretlab x Pokémon: Barndommens helte – nu med lændestøtte
Der er noget ved Pokémon, der nægter at blive i barndommen.
Det kan være et gammelt Game Boy-minde, temasangen der stadig sidder fast, eller den irrationelle glæde ved at se Pikachu igen. Og netop den følelse har Secretlab valgt at bygge en gamingstol omkring.
De har nemlig slået sig sammen med Pokémon og lanceret en stolkollektion, der rammer os lige i 90’er-nostalgiens bløde mave – men pakket ind i voksen ergonomi, gennemførte materialer og væsentligt færre Juice-drikke end dengang, vi kaldte os Trainers på fuld tid.
Tre stole. Tre ikoner. Ét meget farligt køb
Kollektionen tager udgangspunkt i Kanto-regionens mest elskede Pokémon: Pikachu, Eevee og Gengar – alle bygget på Secretlabs TITAN Evo-platform. Det betyder, at du både kan game, arbejde og doomscrolle uden at din lænd begynder at true med opsigelse.
⚡ Pikachu Edition – Simply electric
Pikachu er naturligvis hovedpersonen. Udført i blød velour og placeret midt i et sort-til-gult gradient, der skriger Electric-type energy.
Der er 11 forskellige Pikachu-motiver på sidevingerne (ja, vi talte dem), og hardcore fans vil endda kunne spotte forskel på han- og hun-Pikachu. Pokédex-nørder nikker allerede anerkendende.
👻 Gengar Edition – Play in the shadows
Hvis dit setup hælder mere mod det mørke og lettere kaotiske, så er Gengar-stolen dit spirit animal.
Den ikoniske Ghost-type troner på ryglænet flankeret af både Ghost- og Poison-symboler, mens Gastly og Haunter gemmer sig i siderne. Det hele forsvinder ned i et lilla gradient, der emmer af mischief og sene gaming-sessions.
🔥 Eevee Edition – Adapt, evolve, repeat
Eevee-stolen er for dig, der nægter at vælge – og med god grund.
Alle otte Eevee-evolutioner er repræsenteret, farverne er varme og indbydende, og Eevee selv sidder på ryglænet i blød velour. Det er den mest “cozy” gamingstol, vi har set længe – perfekt til både grind og Netflix-maraton.
Læs også:
Detaljer, der viser, det her ikke bare er fanservice
Secretlab har ikke bare smidt et par Pokémon på en standardstol og kaldt det en dag. Tværtimod er der nørdet igennem:
- Microsuede og velour for ekstra dybde og tekstur
- Skjulte easter eggs som Pokémon-typer og Pokédex-numre
- Line art og mønstre sammensat i hånden – ikke bare copy-paste
Som Secretlabs Senior Product Graphic Designer Irene Tee selv siger, er kollektionen lavet til den indre Pokémon-fan, der er blevet voksen… men nægter at give slip.
Komforten under nostalgien
Under alt Pokémon-magien finder du den velkendte Secretlab TITAN Evo-komfort:
- 4-vejs L-ADAPT™ lændestøtte, der følger ryggen
- Cold-cure foam, der er medium-fast og lavet til heldagsbrug
- Sculpted pebble seat base, så du kan sidde, som det passer dig
- SoftWeave Plus®-stof, der både er åndbart og absurd behageligt
Kort sagt: Det er stadig en seriøs ergonomisk stol – den ligner bare noget, dit 10-årige jeg ville have solgt sin Game Boy for.
Så… hvem er din starter?
Secretlab Pokémon Collection er præcis det, den lover:
En kærlighedserklæring til Pokémon-universet, forklædt som et møbel, din ryg rent faktisk bliver glad for.
Og lad os være ærlige – hvis du alligevel skal sidde ned hele dagen, kan du lige så godt gøre det sammen med en Pokémon.
Se mere om mulighederne på Secret Labs hjemmeside.
Læs også: