Connery

Se traileren til den første danske Netflix-serie: The Rain

Post-apokalyptiske lækkerier i København

Danmark skriver sig nu ind i rækken af internationale Netflix-produktioner vi ser frem til. 

The Rain er en post-apokalyptisk serie, der finder sted i et Danmark, der ser helt anderledes ud end vi kender det i dag. Og det ser meget spændende ud. Synopsen for den kommende serie lyder således: 

"Civilisationen, som vi kender den, er forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted. De håber alle, at søskendeparrets far er et sted derude med svar. Udenfor det civiliserede samfunds regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være, den de vil. Men de kæmper med sig selv og det faktum, at der selv i en post-apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, overgangen fra barn til voksen og alle de problemer, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt. Det tvinger dem til at tage stilling til spørgsmål som: Hvad er du villig til at ofre for at overleve? Og hvor langt vil du gå for at redde din familie?"

ANNONCE
The Rain - Teaser

Serien er skrevet af Jannik Mosholt (Borgen) og blandt de danske navne på rollelisten finder vi blandt andet Mikkel Boe Følsgaard (Arvingerne), Alba August (Gidseltagningen), Lucas Lynggaard Tønnesen (Tidsrejsen), Angela Bundalovic (Blodsøstre) og Lars Simonsen (Broen, Broderskab).

Vi er ekstremt spændende på at se, hvad The Rain bliver til - den er fastsat til international Netflix-premiere i løbet af foråret. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce