Connery

Se Kim Bodnia i ny The Witcher trailer

Kim Bodnia er Vesemir - og The Witcher er allerede forlænget til tredje sæson!

Danske Kim Bodnia blev allerede koblet til Netflix' The Witcher-serie i midten af 2020, hvor han dukkede op på rollelisten, til den kommende sæson 2 af den populære fantasy-serie. 

Nu er skuespilleren langt om længe dukket op i fuldt kostume som Vesemir, Witcheren der er Geralts (Henry Cavill) mentor i både Sapkowskis bøger og den populære spilserie. 

Kim Bodnia er bredt kendt herhjemme, men har i udlandet fået sig et ekstremt dedikeret fanfølge for sine roller i Broen (2013) og som Konstantin i den amerikanske serie 'Killing Eve' (2018). 

Nu får Bodnia mulighed for at udstille sit talent i et franchise der formentlig har flere hardcore fans end de to øvrige tilsammen. 

ANNONCE
Thw Witcher - Road to season 2 trailer

Bodnia har fået sin debut i The Witcher-serien, i kraft af den nye "The Road to Season 2"-trailer, der kobler scener fra første sæson af serien med nye klip fra den kommende sæson 2, der får premiere på streamingtjenesten 17. december 2021. 

I samme ombæring kunne folkene bag The Witcher-serien fremvise et klip af Game of Thrones-stjernen Kristofer Hivju som væsenet Nivellen og yderligere annoncere, at The Witcher på Netflix får en 3. sæson - sammen med endnu en tegnefilm og en ny familieserie, som også finder sted i The Witcher-universet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce