Se hvordan denne robot er skabt til at hacke dine følelser
Kan en robot fylde dig med kærlighed og godt humør?
Hvem er Lovot?
Robotten Lovot er udviklet på baggrund af en idé fra den tidligere Formel 1-løb bildesigner, Kaname Hayashi.
Lovot, der ligner et kryds mellem en ugle og en pingvin, triller rundt i dit hus, mens den tigger om kram og i det hele taget forsøger at bringe et smil på dine læber, så du kan stresse af efter en hård dag på arbejdet.
Den lille husrobot skal betragtes som et kæledyr og er derfor ikke designet til at snakke. I stedet laver den stedet små, nuttede lyde for at fange din opmærksomhed på samme måde, som en kat gør, når den miaver forsigtigt.
Hvis du behandler Lovot hårdhændet, vil den forsøge at undgå dig næste gang.
Behandler du den derimod med kærlighed, vil den falde i søvn i dit skød.
Hurtige facts
Lovots højde er 40 cm og dens øjne udstyret med seks livlige grafiske lag.
Derudover sidder robotten på en imponerende mængde sensorer og hardware, der gør at softwaren, den underliggende deep learning-algoritme, løbende kan opdateres på samme måde som en Tesla.
Kombinationen af hardware og veludviklede algoritmer placerer Lovot på et niveau af intelligens, der er en smule højere end en hamster.
Derudover ligger Lovot inde med tre kameraer - 180-grader, dybde og temperatur - så den kan navigere blandt omgivelserne.
Og mest imponerende kan Lovot huske op til 1.000 forskellige mennesker og kende forskel på op til 100 ad gangen.
Som gengivet af Pavel Alpeyev fra Bloomberg er robotten Lovot designet til at hacke dine følelser.
Og med de ord konkluderer jeg, at grænsen for hvor creepy fremtiden kan blive hele tiden rykkes.
Groove X, virksomheden der har designet Lovot, er japansk og har det spøjse mål at "tap into latent human potential with robotics" altså at tappe ind i det latente menneskelige potentiale med robotteknologi... Whatever that means kommende Skynet overlord.
Med Groove Xs formål i mente, så virker robotten Lovot mest af alt, som et element fra et futuristisk afsnit af Black Mirror, der udgør en blanding mellem den udspekulerede spildesigner fra afsnittet "Playtest" i sæson tre og bamsen med menneskelig bevidsthed fra afsnittet "Black Museum" sæson fire.
Kaname Hayasi, grundlæggeren af Groove X, slår dog fast, at han ønsker at bygge, hvad han kalder buddy robots, som R2-D2.
Idéen er fed, men i praksis kan den virke mærkværdig.
Hayashi har desuden udtalt, at firmaet for alvor vil begynde salget til næste år, hvor de i første omgang målretter kvinder og de ældre.
Ifølge produktbeskrivelsen for Lovot på Groove Xs egen hjemmeside, så er formålet med robotten: at skabe en robot, der gør dig glad.
De har, ifølge dem selv, brugt robotteknologiens muligheder til at øge niveauer af tryghed og følelsen af kærlighed.
Lovot er angiveligt programmeret til at reagere på dit humør og gør alt hvad den kan for at fylde dig med glæde og energi.
Der er så højt til loftet i reklamevideoen for Lovot, at Jeppe K. ville grine af lige dele begejstring og kokainrus.
Men hvordan virker robotten egentlig... og hvorfor?
Japan er et land, hvor de fleste mennesker arbejder så mange timer om ugen, at selv nyuddannede unge mennesker lægger flere timer end en dansk topchef.
Med så mange timer bag skriveborder, får japanerne sjældent mulighed for at møde en partner.
Når man samtidig tager i betragtning, at de også er chokerende tilbageholdende (når de er ædru), så er det intet under at Japans befolkningsvækst er negativ (-0,2% for de interesserede).
Derfor er det intet under, at det netop er i Japan, at robotten Lovot er opfundet. Lovot erstatter trygheden og kærligheden, som et andet mennesker bør kunne give.
Og ved at kaste et hurtigt blik på indmaden i robotten, begynder jeg at nære et indtryk af, at Groove X faktisk kan holde hvad de lover.
Fra top til bund er Lovot designet, så den virker varm, indbydende og kærlig. Detaljerigdommen er stor, helt ned til øjnene, som består af 6 forskellige lag, der projiceres på øjnenes display for at skabe naturlige, men nuttede øjeneffekter - selv blinkhastigheden og udvidelsen af pupillerne er nøje tilrettelagt.
Derudover er Lovots handlinger ikke programmeret på forhånd. I stedet indeholder robotten over 50 sensorer fordelt på sin krop, der gennem deep learning og andre machine learning-teknologier, gør det muligt for robotten med minimal lag at reagere på sine omgivelser og ejerens engagement.
Lovot er skabt således, at den bliver overrasket, som ethvert andet menneske ville, hvis du rører ved den ud af det blå, men bevæger sig tættere på dig, når den er klar over, at du ønsker selskab.
Og alt det med en sølle kampvægt på tre kilo.
Prisen er dog i den anden ende og varierer efter om du køber en eller to Lovots (så de kan lege med hinanden).
At købe en enkelt Lovot vil koste omkring 20.000 kroner samt et månedligt gebyr på 500-1.000 kroner for adgang til og brug af software.
Lovot kan bestilles på pre-order, men vi bør også huske at drøfte det større problem ved salget af Lovot.
Vi bør granske hvordan brugen af Lovot påvirke mennesker på langt sigt og hvorfor et behov for Lovot overhovedet er opstået.
Vi er først nu ved at forstå konsekvenserne af den længerevarende eksponering af de sociale mediers udspekulerede algoritmer og den indflydelse de har på vores dopaminproduktion mm. Og spørgsmålet er om vi udsætter os selv for en lignende negativ påvirkning, hvis vi anskaffer os en husrobot, der har til formål at imitere menneskelig kærlighed og tryghed.
Gør vi os selv en bjørnetjeneste i den lange bane, når vi køber en Lovot?
I en verden hvor flere og flere lider af ensomhed, så virker den kærlige Lovot som en glimrende lindring, men robotteknologi kan på ingen måde behandle det underliggende problem i vores samfund, der fører så mange mennesker ud i angst, ensomhed og depression.
Et samfund beror på usunde forventninger, når det driver mennesker til at præstere mere, hurtigere og bedre og kræver at børsnoterede selskaber vækster hvert år i al uendelighed.
En sådan struktur har i årevis velsignet kapitalistiske samfund med imponerende innovation og en masse rigdom koncentreret om eliten på bekostning af de svagtstillede i samfundet.
- (For at være fair så muliggør den social mobilitet, som vi har i Danmark, at mennesker i de lavere socioøkonomiske klasser, med nok flid, selv kan blive en del af eliten.
Studier og udtalelser af højtstående økonomer såsom Thomas Piketty, påpeger dog at den sociale mobilitet i den vestlige verden er ved at være en saga blot) -
Den omfattende forventning om kontinuerligt vækst er ikke holdbar i længden, og har også ført en masse negative eksternaliteter med sig.
Eksternaliteter er økonomsnak for de positive såvel som negative konsekvenser, der påføres mennesker og virksomheder.
I denne sammenhæng er eksternaliteterne et stigende antal borgere, der rammes af stress, depression, angst og ensomhed mm.
Lovot kan måske gøre os glade og få os til at se bort fra ensomheden eller stressen, men robotten løser ikke problemet i vores samfund, der er årsagen til ensomhed eller stressen.
Hvor mange flere plastre på såret skal vi udvikle før vi erkender, at vores etablerede samfundsstrukturer og vores måde at leve på i det 21. århundrede er årsagen til problemet?
Længe leve revolutionen i Frankrig.
Vive la resistance.
