Connery

Se den nye trailer til Seth Rogens 'Good Boys'

Superbad "prequellen" nærmer sig

Den nye trailer til Seth Rogens spirituelle prequel til den legendariske Superbad; Good Boys er landet. Og det samme er en mere udspecificeret synopse.

12-årige Max går i panik, fordi han bliver inviteret til en kyssefest(?), og ikke ved hvilken af pigerne han skal vælge. I sin rådvildhed, konsulterer Max sine bedste venner Thor og Lucas, der på ingen måder har mere erfaring end ham. 

Pludselig finder drengene sig selv i et dilemma, da de efter at have udspioneret naboens datter (for at blive klogere på kysseriet) smadrer Max' fars drone. 

Herfra går filmens vilde jagt, efter en ny drone, der blandt andet sætter drengerne i nærkontakt med hårde stoffer, paintballproblemer, politi og skræmmende ældre teenage-piger. 

Det kunne lyde som en lidt tam teenagefilm, men når Seth Rogen og Evan Goldberg er ved roret, ved man bare, at der er store chancer for en hysterisk morsom film. Også selvom Superbad er en svær størrelse at slå. 

Det eneste problem er, at Good Boys endnu ikke er planlagt, til en dansk biografpremiere. Men hvis vi hjælpes ad, og sørger for at lave noget larm omkring det, kan vi være heldige, at biograferne opdager det. 

ANNONCE
Good Boys - Trailer
Del

Seneste nyt

Annonce