Se den nye Polestar 2 BST Edition 230
Mere performance-orienteret design fra Polestar
Polestar er klar med en opgraderet version af Polestar 2 edition 270. 270 var i sig selv var en opgradering af Polestar 2, med karosseriændringer og en ny front. BST står for BEAST, men er det så en Polestar i Beast-mode?
Måske, versionen har i hvert fald et antal hestekræfter der læner sig op af den rene Performance-variant, men kommer med en lavere frihøjde og hårdere dæmpere. Den nye version hedder Polestar 2 BST edition 230.
Hvad kan den?
De 2 elektriske elmotorer forbliver det samme, og det gør performance stats altså også. De hedder 476 hestekræfter og 680 nm, med en 0-100 tid på 4,4 sekunder og en topfart på 205 km /t.
I stedet er der i Polestar 2 BST 230 fokuseret på performance-designdetaljer.
Derudover forbliver karosseriændringerne fra Polestar 2 Edition 270 i Den nye Edition 230.
Om den nye limited edition udgave, udtale Thomas Ingenlath, Polestars CEO:
"Det begrænsede antal af BST edition 230 giver os mulighed for at udforske farver, grafik og materialer på hurtigere og mere kreative måder,"
Hvad er nyt?
Polestar 2 BST 230 får en eksklusiv grøn Nebula-lakering og Microsuede indtræk til sæderne og rattet. Den kan også bestilles i farven Space(sort). På begge valgmuligheder er det muligt at tilvælge en matsort fartstribe i hele bilens længde. Derudover er bilen sænket 25 mm, og har fået nye 21" fælge med Pirelli dæk
Man kunne fristes til at sige, at det blot kunne være forblevet en udstyrspakke i stedet for at lancere et helt nyt modelnavn, men den er da meget fed alligevel.
Polestar åbner for bestillinger fra 21. marts 2023 på Polestar.com, og levering forventes fra 3. kvartal af 2023.