Streaming
Scooby-Doo bliver til live-action serie: Riverdale – med hund?
Netflix genopfinder verdens mest ikoniske hundesnude i en ny serie – og det bliver mørkere, end du tror.
Mystery Inc. er tilbage – men glem alt om “wacky hijinks” og dampende sandwichbunker.
I Netflix’ nye live-action-take på Scooby-Doo-universet går vi tilbage til start. Tilbage til dengang, Shaggy, Daphne, Velma og Freddy første gang krydsede spor. Og tilbage til den sag, der for alvor satte dem på sporet af det overnaturlige.
Ifølge Netflix’ officielle synopsis møder vi de unge Scooby-helte i deres sidste sommer på lejrskole, hvor et mystisk mord, en ensom Grandanois-hvalp (yes, Scoob selv) og en række creepy afsløringer binder dem sammen i noget, der lyder som en mørkere, mere teenage-dramatisk udgave af det klassiske univers.
Fra “Zoinks!” til “True Detective for tweens”?
Serien er på otte episoder og bliver produceret af nogle af branchens tunge drenge: Josh Appelbaum og Scott Rosenberg (Cowboy Bebop, Jumanji), Greg Berlanti (You, All American) og Jeff Pinkner (Venom, Mission: Impossible – Ghost Protocol).
Netflix har tidligere vist, at de godt kan finde ud af at genoplive klassikere med succes, bare tænk på Wednesday eller One Piece. Derfor er forventningerne også høje til, hvordan de vil håndtere et af popkulturens mest elskede, men også mest karikerede, universer.
Og ja – Scooby-Doo har mere på CV’et end du måske husker:
3 biograffilm, 14+ animerede serier, 40 animerede film og et halvt århundrede som Halloween-kostume.
Læs også:
Scooby-Doo, but make it sexy?
I pressemeddelelsen bliver Freddy omtalt som “the strange, but ever so handsome new kid” og plotbeskrivelsen lover “et creepy nightmare, der truer med at afsløre alles hemmeligheder”. Det lyder mistænkeligt meget som “Riverdale møder Stranger Things – med hund”.
Hvornår kan vi se med?
Netflix har endnu ikke sat en premieredato, men med produktionen i gang og et stort PR-apparat rullende, kan vi nok forvente første snif af Scooby-mysteriet i løbet af 2025.
Vi krydser poterne for, at det bliver groovy og ikke grimt.
Læs også: