Scissor Sisters - Ta-Dah
Uimodståelig bøssepop
Det er ikke mere end to år siden New Yorker gruppen Scissor Sisters stormede frem på alverdens hitlister med blandt andet numrene "Laura" og "Take Your Mama Out All Night". Albummet, som blot hed "Scissor Sisters", forførte lyttere såvel som anmeldere, med sine poppede discorytmer og andre funky features. Det store spørgsmål var nu, om kommende albums fra femtetten ville kunne holde intensiteten. Nu sidder jeg med det nye album Ta Dah i hånden, og må efter en del gennemlytninger konstatere, at bandet stadigvæk kan deres kram.
Power fra start
Allerede fra første nummer, bliver der slynget hede danserytmer ud af højttalerne. Pladen indledes med nummeret "I don't feel like dancing", som tidligere har været spillet en del på bl.a. P3. Nummeret bliver skarpt efterfulgt af et af mine yndlingsnumre på pladen, nemlig nummeret "Shes my man" som følger discostilen. Dette nummer må siges, at være meget velegnet til dans: Noget som mange af "sakse søstrenes" numre er kendt for.
Midt i en "Back To Basics"-tid
I en tid hvor kunstnere som Christina Aquilera og andre popkunstnere kører "back to basics" på deres albums, holder Scissor Sisters sig heller ikke tilbage. Udover de meget discoinspirerede numre bør nævnes nummeret: "Land of a thousand words", som efter min vurdering er kraftigt inspireret af Beatles. Især til sidst i nummeret fremtræder en lille "Beatles-feature", nemlig det obligatoriske spring af toneart kombineret med falsetkor. De klarer det dog ganske godt, og kører videre med en helt anden stil på det efterfølgende nummer. Stilen er dog en helt anden på dette nummer. Nemlig swing. Swing som i 30'erne (og som på Christina Aquleras nye album).
Komprimeret dans
Hvis albummet skal beskrives kort, må det være "komprimeret dans". Hele albummet henleder til dans, hvilket også kendetegnede bandets første plade. Der bliver som tidligere nævnt levet fuldt op til forventningerne. Albummet kan anbefales til festen eller bare til en generel trist efterårs- og vintertid. Albummet er en klar "Ta Dah-oplevelse" og får noget nær de bedste anbefalinger herfra. Albummet er velproduceret og -mixet. Intensiteten forsvinder enkelte gange, og nogle af numrene minder måske en anelse rigeligt om hinanden. Men man skal heller ikke tage new yorker bøsserne for mere alvorligt, end de er. Kan man som lytter høre bort fra dette faktum, er albummet klart værd at købe. Thumbs up "Sakse Søstre"! Discoen er tilbage...
Power fra start
Allerede fra første nummer, bliver der slynget hede danserytmer ud af højttalerne. Pladen indledes med nummeret "I don't feel like dancing", som tidligere har været spillet en del på bl.a. P3. Nummeret bliver skarpt efterfulgt af et af mine yndlingsnumre på pladen, nemlig nummeret "Shes my man" som følger discostilen. Dette nummer må siges, at være meget velegnet til dans: Noget som mange af "sakse søstrenes" numre er kendt for.
Midt i en "Back To Basics"-tid
I en tid hvor kunstnere som Christina Aquilera og andre popkunstnere kører "back to basics" på deres albums, holder Scissor Sisters sig heller ikke tilbage. Udover de meget discoinspirerede numre bør nævnes nummeret: "Land of a thousand words", som efter min vurdering er kraftigt inspireret af Beatles. Især til sidst i nummeret fremtræder en lille "Beatles-feature", nemlig det obligatoriske spring af toneart kombineret med falsetkor. De klarer det dog ganske godt, og kører videre med en helt anden stil på det efterfølgende nummer. Stilen er dog en helt anden på dette nummer. Nemlig swing. Swing som i 30'erne (og som på Christina Aquleras nye album).
Komprimeret dans
Hvis albummet skal beskrives kort, må det være "komprimeret dans". Hele albummet henleder til dans, hvilket også kendetegnede bandets første plade. Der bliver som tidligere nævnt levet fuldt op til forventningerne. Albummet kan anbefales til festen eller bare til en generel trist efterårs- og vintertid. Albummet er en klar "Ta Dah-oplevelse" og får noget nær de bedste anbefalinger herfra. Albummet er velproduceret og -mixet. Intensiteten forsvinder enkelte gange, og nogle af numrene minder måske en anelse rigeligt om hinanden. Men man skal heller ikke tage new yorker bøsserne for mere alvorligt, end de er. Kan man som lytter høre bort fra dette faktum, er albummet klart værd at købe. Thumbs up "Sakse Søstre"! Discoen er tilbage...
