Connery

Schumacher vinder på Imola

Michael Schumacher vinder igen, men konkurrenterne er kommet tættere på.

Schumacher vinder på Imola
Så blev det tid til årets 4. løb, som foregik på Imola. Banen huskes nok bedst for den forfærdelige ulykke for 10 år siden, som kostede den fantastiske køre Ayrton Senna og den Østrigske Roland Ratzenberger livet. I år bød løbet dog på en overraskelse, i det Jenson Button tog pole position med et brag af en kvalifikation.

Som sagt tog Button pole efter en utrolig flot og fejlfri runde. Der var ikke meget Michael Schumacher kunne gøre for at fravriste ham den, og da han lavede en fejl, så var det sikkert at Button skulle starte først på Ferraris hjemmebane. Schumacher kvalificerede sig til 2. position, som ikke er den bedste position man kan rede sig på Imola. Montoya kvalificerede sig til at starte fra 3. position, hvilket ofte har været mere optimal end 2. position. McLaren havde igen ikke den bedste kvalifikation og David Coulthard måtte starte længere nede i feltet, mens Raikonnen startede fra pitten.

Startopstilling:

1 Jenson Button - BAR

2 Michael Schumacher - Ferrari

3 Juan Pablo Montoya - Williams

4 Rubens Barrichello - Ferrari

5 Ralf Schumacher - Williams

6 Fernando Alonso - Renault

7 Takuma Sato - BAR

8 Mark Alan Webber - Jaguar

Button startede for første gang i front og denne placering holdt han efter starten gik. Dette holdt desværre ikke hele løbet for Honda-køreren, han stilede ellers efter en 1. plads på Imola. Da starten går presser Montoya Michael Schumacher, med han presses ud i græsset, da Schumacher ikke giver sig uden en fight. Han kommer ind på banen igen og er her i kamp med Ralf Schumacher. David Coulthard mister sin snude i et sammenstød, så han må i pit for at få en ny sat på. Button holder sin førsteplads efter 1. omgang.

Efter 3 omgange er stillingen den samme i front, dog er Takuma Sato kommet op på en 4. plads, hvilket må siges at være flot. Michael Schumacher æder sig ind på Jenson Button med et par hurtige omgange.
ANNONCE
Schumacher vinder på Imola
Michael Schumacher overhæler Jenson Button og ligger stadig i spids efter pit-stoppene. Jenson button ligger her på en solid 2. plads (Dog var Trulli før ham lige efter pit-toppet, men han manglede selv at gå i pit). Da Rubens Barrichello og Takuma Sato går i pit lykkes det Barrichello at vinde en placering fra japaneren.

Michael Schumacher har genvundet sin dominerende plads i løbet og trækker fra de andre. Den største kamp ligger lidt længere nede i feltet hvor der er tæt løb mellem Jarno Trulli, Ralf Schumacher, Rubens Barrichello og Fernando Alonso. Trulli har på dette tidspunkt taget 4. pladsen og ligger lige foran de to andre kører. Kimi Raikonnen går først i pit efter 21 omgange og inden har han en placering som nr. 10.

Efter kørernes 2. pitstop er stillingen ikke ændret i front. Michael Schumacher er stadig forrest med Jenson button og Juan Pablo Montoya efter sig. Mere spændende er det med de næste placeringer hvor det er lykkes Ralf Schumacher at komme foran Jarno Trulli og efter Trulli ligger Rubens Barrichello.

Efter mange omgange uden den store spænding bortset fra Rubens Barrichello, som kører sig tættere og tætteren på Trulli er det tid til 3. pitstop. Efter alle pitstop og 52 kørte omgange er stillingen stadig ikke ændret i toppen. Fanando Alonso har fået kørt sig op på en 4. plads og efter ham følger Jarno Trulli, Rubens Barrichello og Ralf Schumacher. Takuma Sato udgår med røj fra bagenden, og dette betyder at McLarens Kimi Raikonnen indtager 8. pladsen og får sit første VM-point. Det lykkes Alonso at lukke hullet op til Montoya, men da der kun er 2 omgange tilbage af løbet får vi ingen overhaling. Der bliver derfor ikke ændret på stillingen fra før.

Den samlede slutstilling blev:

1 Michael Schumacher - Ferrari

2 Jenson Button - BAR

3 Juan Pablo Montoya - Williams

4 Fernando Alonso - Renault

5 Jarno Trulli - Renault

6 Rubens Barrichello - Ferrari

7 Ralf Schumacher - Williams

8 Kimi Raikkonen - McLaren

VM-stilling for kørerne:

1 Michael Schumacher Ferrari - 40 point

2 Rubens Barrichello Ferrari - 24 point

3 Jenson Button BAR - 23 point

4 Juan Pablo Montoya Williams - 18 point

5 Fernando Alonso Renault - 16 point

6 Jarno Trulli Renault - 15 point

7 Ralf Schumacher Williams - 9 point

8 Takuma Sato BAR - 4 point

VM-stilling for konstruktørerne:

1 Ferrari - 64 point

2 Renault - 31 point

3 BAR - 27 point

4 Williams - 27 point

5 McLaren - 5 point

6 Jaguar - 1 point

7 Sauber - 1 point

VM-stilling for dækleverandørende:

1 Michelin - 91 point

2 Bridgestone - 65 point
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce