Connery

Savner du også Zapp-isen?

... og vil du også have den tilbage i slikbutikkerne?

Savner du også Zapp-isen?
Det var personligt min yndlingsis, den is, man altid plagede mor for at få hver gang man kom forbi slikbutikken. Smagen kunne man slet ikke beskrive, men godt smagte den, glæden varede desværre ikke ved. Frisko valgte at tage mange menneskers yndlingsis af plakaten, men nu har du måske en mulighed for at hjælpe med at få den tilbage i isboksen.

Zapp-isen blev lanceret af Frisko i 1989 og efter 8 gode år med den farverige is blev den taget af plakaten og overladt til historien. Jeg tror personligt, jeg spiste 2 Zapp om ugen når jeg kunne slippe af sted med det. Både prismæssigt (5 kr.) og smagsmæssigt var den perfekt. Zapp var hverken en fløde- eller en sodavandsis, det var en såkaldt lemonadeis, også kaldet en sherbert-is. Dette gjorde, at man kunne spise den langt ud på efteråret uden at fryse ihjel.

Der måske håb forude, da nogle friske mennesker har taget sagen i deres egen hånd og prøver at skaffe os isen tilbage, og når nu du kan så hvorfor ikke give din hjælp med. Rune Jørgensen har stiftet siden zapp.dk, som kæmper for at få vores allesammens elskede Zapp tilbage i fryseboksen. Siden søger hele tiden nye medlemmer, som vil støtte dem i kampen om at få Zapp tilbage. Udover det søger de underskrifter, så hvis du har mod på at samle sådanne ind, så ligger der ark klar på deres hjemmeside.

Mht. at få isen tilbage, vides det endnu ikke hvor mange medlemmer Frisko mener zapp.dk bør have, men det er ingen tvivl om, at der skal arbejdes for at få isen tilbage. Det er vigtigt, at folk går ud og gør en indsats. Dette kan bl.a. være at tage kontakt til forskellige medier, hænge plakater, flyers m.m. op forskellige steder. Rune har været i dialog med Frisko og lige nu mener de ikke, at der er marked for Zapp, så vi må bare klø på for at nå målet.

Zapp blev fjernet fordi den solgte dårligere end de konkurrerende is. Jeg ved ikke helt hvorfor, men de nye is må have givet den skarp konkurrence. Der var mange is, som dengang kun var på plakaten 1-2 gange. Dette var is som: Pilfinger, Cool Bits, Kick m.fl. I samme periode blev også Kong-fu isen taget af, da denne heller ikke kunne hamle op med konkurrenterne. Her blev der dog så stor uro blandt dens mange fans rundt omkring i landet, så isen hurtigt kom tilbage på plakaten og er nu en af de bedst sælgende is. Dette er en dejlig succeshistorie, som mange gerne vil have gentager sig med Zapp-isen. Det var dog ikke denne, som fik Rune Jørgensen til at stifte Zapps fanklub, som har til formål at få isen tilbage på plakaten.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce