Connery

SatuGO - Webcam og bold i én!

Forestil dig et kamera, et webcam og en hoppebold i én! SatuGO er verdens første bevægelses-aktiverede hoppebold med indbygget kamera, og er opfundet af to færdiguddannede danske designere fra designskolen i Kolding.

SatuGO er en kombination af en hoppebold og et kamera, der skal gøre det mere sjovt at tage billeder.

Kameraet er på 3 megapixel og aktiveres, når SatuGO'en rammer en overflade. Kast SatuGO og den tager et billede, når den rammer en flade, eller sæt timeren og tag billeder højt oppe fra luften.
ANNONCE
SatuGO - Webcam og bold i én!
Tanken med dette noget anderledes kamera er, at gøre brugeren til en aktiv del af motivet ved at kaste kameraet ind i motivet. SatuGO har ingen skærm og det er ikke tanken, at man skal tage det perfekte billede med kameraet, men derimod at løslade sit indre legebarn og udfordre sin egen kreativitet, for derefter at se hvad man har fanget på sin computer.
ANNONCE
SatuGO - Webcam og bold i én!
SatuGO har 1 GB indbygget hukommelse og mange andre funktioner, såsom webcam og en indbygget tidsudløser og blitz.

For at aktivere blitzen eller selvudløseren skal SatuGO kameraet for det første sidde i aluminiumsholderen, og dernæst kan man slå en rytme på henholdsvis den røde eller sorte gummiside af bolden for aktivering.
Vælger man selvudløseren, kan man banke sekunder ind, som indstiller tidsintervallet, for hvor ofte kameraet tager et billede. Tiden starter, når man tager kameraet ud af holderen.

Når SatuGO hænger i bælteklippet, kan man tage hurtige billeder fra hoften. Man trækker kameraet imod motivet til snoren spændes, og der tages et billede.
For at se de motiver man har fanget, tilsluttes kameraet til en computer via bælteklippet, der også fungerer som USB kabel. Samtidigt med at billeder eller data overføres til din computer, oplades SatuGOens interne batteri.
ANNONCE
SatuGO - Webcam og bold i én!
SatuGO er på størrelse med en tennisbold, men hvor tennisbolden har luft - har SatoGO et indbygget kamera, der
er yderst robust og kan tåle stød, slag og selvfølgelig også vand.

SatuGO er primært tænkt som et sjovt alternativ til normale kameraer, mulighederne er mange - på skiferie, løbeturen, under dykning, til fest eller bare hjemme som webcam.

SatoGO kan endnu ikke købes, da det stadig er et konceptprodukt. Men lykkes det at finde en investor til projektet, vil kameraet kunne købes til en pris i omegnen af 450 kr.

På SatuGO's hjemmeside kan man uforbindende skrive sig op som interesseret i produktet, således eventuelle fremtidige investorer kan se interessen for produktet.

Du finder SatuGO's hjemmeside på linket herunder.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce