Fredagsbaben
Sarah Harding
Piger, der synger, er sexede… BASTA!
Du tager nogle piger, som ligner noget fra et mandeblad. Du lærer dem at danse og synge, eller også nøjes du blot med at lære dem at danse og mime. Du finder et fjollet navn og laver et middelmådigt hit. Så smider du det hele ind på midterste rist ved 200 grader i den ovn, vi kalder musikindustrien og VUPTI, så har du den dejligste pigegruppe.
Sarah Harding er en af de piger, som har været så heldig at være en tur inde i ovnen, men for helvede der sidder nogle mennesker på pladeselskaberne, som kan bage. Sarah Harding er en af frontfigurerne i den engelske pigegruppe Girls Aloud. De er ikke så kendte herhjemme i Danmark men har efterhånden eksisteret i nogle år og er et kæmpe hit i England, ikke mindst på grund af Sarah Harding og hendes forbandede gode udseende.
Hun er født den 17. november, 1981 i Ascot og brugte meget af sin katolske barndom som bartender eller promoter på nogle fashionable clubs i Stockport, hvor hendes lækre ydre skaffede massevis af kunder til hendes diskoteker. Hun brugte også meget tid som fast inventar på den lokale karaoke bar, hvor hun underholdt hver uge til stor fornøjelse for de besøgende.
I 2002 var hun det femte medlem, som vandt pladsen i en pigegruppe i det engelske Popstars. Det var starten på Girls Aloud, og siden da har hun fået kontrakter fra flere modelbureauer og har blandt andet en stor kontrakt hos Ultimo Lingeri, som blandt har Penny Lancaster, Rachel Hunter og vores egen Helena Christensen i stald.
//Enjoy