Sara Hjort og Johannes Lassen: Om skuespil, terrortrusler og de gode roller

I aften rammer en ny dramaserie den danske sendeflade på Kanal 5 – serien hedder Gidselstagningen og kigger på den intense og nervepirrende situation i lyset af den nutidige frygt for terror. Serien er skabt af hovedforfatter og instruktør Kasper Barfoed efter ide af Adam Price og Søren Sveistrup.

Præmissen for serien beskrives som følgende:

En regnvåd oktober morgen får 15 danskere deres liv vendt på hovedet, da den metro, de har søgt ly i, bliver kapret af ukendte gerningsmænd, der truer med at likvidere ét efter ét af de 15 uskyldige danske gidsler, hvis de ikke får deres krav opfyldt.

I front finder man de to unge skuespillere Johannes Lassen og Sara Hjort, som vi tog en snak med over en kop kaffe tidligere på året.

Kan I fortælle lidt om, hvad jeres roller er i Gidseltagningen?

Lassen:

"Philip Nørregaard, hedder min karakter. Han har militærbaggrund og er blevet indsat som Terror Taskforce-leder for at være den overordnede chef, da et metrotog kapres og 15 danskere tages som gidsler – Phillip har selv siddet som gidsel i Mellemøsten, og det har sat sine spor.

Overfor ham er Louise, som han har et personligt forhold til, samtidig med at hun er hans forhandler. Louise spilles af Sara Hjort."

Hjort:

"Louise er forhandler i politiet og bliver kaldt ind som en del af teamet til gidseltagningen. Louise og Philip har noget kørende, hvor begge parter skal forsøge at balancere deres privatliv og job på samme tid."

Hvordan har I skulle forberede jer til jeres roller?

Lassen:

"Jeg har aldrig været i militæret, så der åbnede en helt ny verden for mig. Jeg så, hvordan de fleste så ud i militæret, og fik nogle personlige trænere indover til forberedelserne. Jeg havde to måneder, hvor jeg trænede hver dag – en blanding af fysisk træning, militærkommunikation og våbentræning. Og bare det at være på livgardernes kaserne for at se, hvordan deres hverdag var bygget op, var en fantastisk oplevelse. Jeg tog 7-8 kilo i muskler på op til optagelserne – dem kan man selvfølgelig, i et normalt liv, ikke beholde."

Var vægten eller fysikken et krav?

Lassen:

"Nej, det var det som sådan ikke. Men det var ret tydeligt, at i den verden kan der være nogle stereotyper, hvor du skal kunne klare nogle ting rent fysisk – vi kørte derfor træningsprogrammet efter en optagelsesprøve til Navy SEALS og trænede syv gange om ugen. I forhold til at sætte sig ind i miljøet med efterretningstjenester og politifolk var det var fantastisk at se, hvordan PET eksempelvis fik kommunikeret deres ting mellem hinanden – der var ikke ét eneste ’øh’ på noget tidspunkt. De er ret direkte i deres kommunikation og den leveres i et meget klart og roligt tempo.

Jeg havde helt eksklusivt en aften med en dansker, som selve har siddet som gidsel hos IS i 398 dage. Han kom hjem i min lejlighed en aften og vi snakkede vel i en 5-6 timer og åbnede op omkring alting i forhold til at sidde gidsel. Det var en vild oplevelse, som tog pusten fra mig, og som jeg aldrig vil glemme. Generelt var der blevet sat god tid af til forberedelserne inden optagelserne, og det er jeg meget taknemmelig for."

Hjort:

"Jeg har haft nogle møder inden med nogle politifolk for at se, hvordan forhandlerjobbet udformer sig. For at sætte sig ind i hovedet på folk, som arbejder med den slags til hverdag. Man fik et indblik i, hvordan man skal være i øjenhøjde med gidseltagerne for at kunne forstå situationen og løse problemet – jeg fik et indblik i miljøet og fandt ud af ting under mødet med forhandlingsprocessen, som faktisk minder meget om selve skuespillerlivet. Den måde man taler med folk på er ret genkendelig – det handler om at relatere sig selv til den anden, tale et sprog passende til situationen – generelt tale et tillidssprog og ikke mindst turde sætte foden ned, hvis situationen bliver anspændt. "

Serien arbejder med et ømtåleligt emne som gidseltagning og terror – hvordan er jeres forhold til det?

Lassen:

"Selvfølgelig har jeg tænkt over terrortruslen, som jo er present i den verden, vi lever i, men jeg går ikke og frygter den. Jeg undgår ikke Nørreport, Tivoli eller store forsamlinger. Heller ikke efter jeg har lavet en serie omkring det. Hvis man skulle gå og være bange for en mulig terrortrussel hver dag, så ville man jo aldrig være tryg. Jeg forstår godt frygten, men hvis der sker noget, så sker der noget. Og er man på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så er det sådan, det er. Men at leve et liv i frygt er ikke at leve. Så har terroren vundet. Et fly kan også falde ned, det må ikke afholde dig fra at opleve verdenen."

Hjort:

"Vi er lidt alle i det der overvågningssamfund eller internetfængsel, hvor man hele tiden påmindes om farer – på nettet, sociale medier og i nyhederne. Der er lidt en ambivalent følelse til stede. På den ene side vil vi gerne have vores frihed, men samtidig også vores tryghed, og det satte nogle tanker i gang hos mig op til optagelserne. Jeg har egentlig ikke været specielt bange. Jeg har opdaget, at terror er virkeligt ved at se store mænd i lufthavne med store pistoler – deres tilstedeværelse gør det næsten værre for mig! Jeg bliver bevidst om den potentielle trussel. Men realiteten er, at der i dag er mindre terror i Europa, end der eksempelvis var i 70’erne. Men det glemmer man lidt med alle de medier, som holder frygten ved lige."

Med en generelt tendens i nyere tid med stærke kvinderoller i krimi- og dramaserier har Sara Hjort nogle tanker omkring, hvad kvinden kan tilbyde i en ellers meget mandedomineret genre og/eller erhverv.

Hjort:

"Det er spændende med måden, kvinder i politiet bliver fremstillet på serier og film. Vi har jo en masse seje kvinderoller – eksempelvis Sara Lund i Forbrydelsen eller Saga Noren i Broen. I denne serie er det Johannes, som spiller hovedrollen, og mig der spiller birollen – men noget, der er sejt ved Louise, er, at hun kommer til at få en ret vigtig funktion i hele spillet. Det er fedt at kunne bruge lidt mere traditionelle, feminine dyder i forhandlingerne og dialogerne – at kvinden er med til at hjælpe til i en mandeverden, du ved. Hun bringer nogle mere bløde værdier til kampen. Det er en balancegang, hvor det er nødvendigt med både de hårde muller, men også det bløde hjerte. Det kunne være interessant at bygge en hårdkogt militærkvinde op, men i denne omgang var det, der fangede mig, at rollen kunne vise potentialet i den mere bløde side." 

Hvad ønsker I at opnå med jeres karriere – hvad er drømmescenariet i skuespilbranchen?

Lassen:

"Mulighed for diversitet og forhåbentlig ikke at blive låst fast i én form for genre. Danmark og generelt hele Europa har åbnet op for grænserne i skuespilmulighederne og arenaen er blevet meget større. Vi bruger hinanden i de forskellige lande. Jeg har for nyligt afsluttet en spillefilm i Kroatien og filmer lige nu i Stockholm, og der er generelt blevet større mulighed for at arbejde med mange forskellige kunstnere og blive prøvet af på forskellige måder. Udgangspunktet er altid den gode historie – en god historie, som kan skabe et solidt fundament."

Hjort:

"For mig er det også sjovt at spille nogle sjove karakterer, eller øjeblikke, hvor jeg virkelig kan rykke mig væk fra mig selv. Jeg kan godt lide at prøve at kaste mig ud i de helt store følelser. Det er især det at spille noget, der udfordrer – at gå helt ind i et andet menneske og forstå det."

Hvordan tager man det rigtige valg i jagten på de gode roller?

Lassen:

"Mærk efter. For mig er det den gode historie, der trækker - er karakteren sjov og kan jeg bidrage med noget, der får det til at leve? Og nogen gange skal man også turde at sige nej tak, hvis det ikke føles rigtigt. Jeg mener, at en skuespiller i den grad også defineres ud fra, hvad han/hun siger nej til. Lars Mikkelsen gav mig faktisk engang et ret godt råd: Man skal aldrig sætte sig i en økonomisk situation, hvor man er nødt til at sige ja til noget, man ikke har lyst til. Han er vanvittig dygtig og har en fantastisk integritet - og har i min bog taget nogle stærke valg."

Hjort:

"Det er meget en mavefornemmelse. Det er en svær branche. Nogle gange er man så privilegeret, at man kan sige nej til flere ting, hvis man for eksempel har rigeligt at lave - og andre gange er det også bare et arbejde. Vi har alle en målsætning om at få det rigtige roller, men i sidste ende er det jo også bare et arbejde, der skal give smør på brødet." 

Hvad har inspireret jer til at være skuespillere?

Lassen:

"Det har altid været en drøm for mig at underholde, tror jeg. At stå på en ølkasse og lave et håbløst tryllenummer som barn. Jeg kan huske, da jeg var helt lille, hvor jeg havde set Busters Verden og synes, at han var en total badass. Jeg troede lidt, min fantasi kunne mere, end den i virkeligheden kunne. Min mor fortalte mig, at jeg, efter at have set Hodja fra Pjort, sad flere timer på tæppet med lukkede øjne. Jeg havde fornemmelsen af, at jeg måske fløj. Og det gjorde jeg så ikke, men tanken var der. Behovet for at underholde var der, og så skulle jeg finde ud af, hvordan jeg så kunne gøre det."  

Hjort:

"Det har altid været det kreative element i faget, der har tiltrukket mig. Min første drøm var at blive kunstner, da jeg sad og tegnede meget i min barndom. Så begyndte jeg at spille teater og danse, og allerede som 10-årig lavede jeg børneteater. Drømmen om skuespil har nok altid ulmet lidt under overfladen, og da jeg lavede min første professionelle rolle i en tv-serie som 17-årig, var jeg overbevist om min drøm. Efter gymnasiet var jeg ikke i tvivl om at fortsætte arbejdet på skuespilskolen. Rollespilstematikken har altid fyldt meget for mig, og jeg fandt ofte selv på legene som barn. Jeg er vokset op i et bofællesskab, og det var altid rollespilslegene som fyldte dagene. Vi havde en gammel kiste på et værelse fyldt med udklædningstøj, hvor vi brugte flere timer på at klæde os forskelligt ud. Vi legede ofte med masker sammen med min mormor, som hun brugte til sit arbejde med udviklingshæmmede på en kreativ læringsmåde. Det var helt fantastisk.

Det er sjovt, at folk der gerne vil skuespillere – det kommer et sted helt nede fra i maven."

Hvor meget er medfødt talent og hvor meget er færdighed?

Hjort:

"Jeg har en idé om, at mentaliteten i eksempelvis USA er, at alle kan blive skuespillere. Her i Danmark er det lidt anderledes. Det kræver både et talent, og at man har nogle færdigheder. Når man søger ind på skolen, vil de allerhelst se, at man tør gå op på scenen, som man er, og vise, hvem man er. Man skal være noget, der er interessant, som gør, at de gerne vil se mere af dig igen og igen. Det er enormt svært at definere. Noget der hjalp mig, var for eksempel at rejse. Vores job går jo meget ud på at træde ind i mennesker, og her kan det være fornuftigt at have indblik i nogle forskellige mennesker og kulturer. Og ikke bare rejseoplevelsen, men mere at opleve forskellige sider af sig selv og samfundet – jeg har været lærervikar, tilbragt tid i flygtningelejr, boet i Berlin, arbejdet på kaffebar og alle mulige andre ting. Øjeblikke hvor man kan interagere og observere mennesker er med til at inspirere én selv. Det praktiske smitter også af gennem mesterlærertankegangen, hvor jeg selv i hvert fald lader mig inspirere af dem, jeg arbejder sammen med."

Lassen:

"Jeg tror, at skuespil handler om grundtalent. Du skal have en fornemmelse af, hvad det handler om. Og så er det er på den anden side også lidt som at tage et kørekort. Det handler sgu om at få nogle timer i benene. Jeg var glad for at gå på skole, men at få lov til at stå på nogle af de store scener eller 6 måneder foran et kamera i ”1864 ”og prøve det af i praksis, var dér, jeg fik nogle kilometer i benene. Man skal jo ikke nødvendigvis gå på skole – vi har jo en række fremragende skuespillere, som ikke har været i gennem systemet. Praktisk erfaring er mindst lige så vigtigt."

Hvad er jeres bedste råd til folk, som søger skuespildrømmen?

Lassen:

"Find ud af, om du vil det. Og hvis du vil det, så gør det 100 %. Du kan ikke gøre det halvt. Jeg havde lidt en tilgang til det som meget ung, hvor jeg tænkte, at jeg kunne køre den hjem på charmen. Da jeg så kom til optagelsesprøve på skuespillerskolen, fandt jeg ud af, hvor meget folk har knoklet med deres forarbejde, og så gik det op for mig, at der skulle meget mere til. Denne ’åbenbaring’ gjorde det for mig, og fik mig på rette spor. Vil jeg det her? Godt, så skal jeg gøre det 100 procent. Jeg ventede herefter et par år med at søge igen. Jeg lavede en masse kortfilm og gik på privat teaterskole og arbejdede på et teater og sugede til mig – Derefter søgte jeg igen for fuld udblæsning og blev så også optaget."

Hjort:

"Husk det legesyge i at være skuespiller. Husk at det er sjovt! Og så gå ud og opsøg andre unge mennesker der også vil lege."

I hvilke projekter kan vi spotte jer i fremtiden?

Lassen:

"Filmen, "The Guardian Angel". Min første engelsksprogede film, som er en autentisk historie. Pilou Asbæk og jeg spiller to detektiver, der skal opklare et bankrøveri med dobbeltmord til følge i 1951. Den har premiere af starten af 2018. Samt en bærende rolle i den Svenske tv-serie ADVOKATEN. Også forventet premiere i 2018."

Hjort:

"Efter Gidseltagningen skal jeg blandt andet lave teaterstykket Privatliv til efteråret, med Dejan Čukić, Mille Dinesen og Cyron Melville. Der skal vi spille god, gammeldags kærlighedskomedie."

Se første afsnit af Gidseltagningen i aften på Kanal 5 klokken 21.00.