Connery

Samsungs nye smart-ring skal hjælpe dig til et bedre liv

Seneste skud i elektronikgigantens sortiment af wearables er Galaxy Ring.

Tager du et kig ind i fremtiden for wearables, er der masser af interessante og anderledes gadgets i vente: Først for står flere producenter og håber på et gennembrud for ting som Virtual Reality-headsets, Augmented Reality-briller og fingerringe med smarte funktioner - og senere hen kommer tiden måske til indopererede "forbedringer". 

Mens VR og AR allerede er på markedet i stor stil, er smart-tinge stadig et niche-produkt, i den forstand at det på nuværende tidspunkt mest er forbeholdt mindre dedikerede virksomheder, med begrænsede muligheder for at bygge økosystemer. Står det til Samsung, kommer det snart til at ændre sig. 

Den sydkoreanske elektronikgigant har nemlig delt en masse nye indsigter omkring deres kommende Samsung Galaxy Ring, der åbner for en nu underkategori af wearables i virksomheden. Galaxy Ring lyder til i første inkarnation at være designet tila t være en lille wellness-buddy, der skal hjælpe til bedre søvn og sundhed, takket være en række forskellige sensorer og sømløs integration med resten af Galaxy-produkterne. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Ring - Samsungs nye smart-ring skal hjælpe dig til et bedre liv Samsung Galaxy Ring

I et blogindlæg fortæller Samsungs Dr. Hon Park om fordelene ved en intelligent smartring.

Et af de største problemer inden for sundhedspleje i dag er spredt data. Samsungs Galaxy Ring tackler dette problem ved at samle data fra forskellige kilder og enheder inden for Samsung Health-platformen, hvilket gør det enklere at spore sundhedstilstande og få et mere holistisk billede af dit velvære.

Galaxy Ring bruger AI til at analysere globale datasæt, hvilket giver brugerne skræddersyede sundhedsoplevelser. Med funktioner som My Vitality Score og Booster Card, kombineres data med intelligent analyse for at levere endnu mere personlig vejledning og støtte gennem hele døgnet.

Sundhedsrejsen starter med en god søvn?
Samsung har identificeret søvn som en grundsten i velvære og har udviklet funktioner, der tilbyder brugere en dybere forståelse for deres søvnkvalitet. Dette omfatter en funktion til detektion af søvnapnø, som har modtaget De Novo-clearance fra det amerikanske FDA.

Samsung galaxy Ring er ifølge producenten selv, planlagt til at lande i butikkerne senere i 2024.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce