Connery

Samsung Galaxy Tab S8 Ultra

Samsungs største tablet er praktisk talt en notebook

Sammen med afsløringen af den nye Galaxy S22-serie af smartphones, kunne Samsung også løfte sløret for en ny generation af tablets, og mens S8 også gemmer på mere ordinære tablets, gemmer serien også på et hybrid-bæst i Galaxy Tab S8 Ultra. 

"Tabletten" krydser over i notebook-territorie med en massiv stor skærm på 14.6", og placerer sig i samme kategori som iPad Pro eller måske en Microsoft Surface. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Tab S8 Ultra

Der er ingen tvivl om at Samsung igen har skruet op for tablet-ambitionerne i kølvandet på gadget-kategoriens fornyede fokus under corona-krisen, og med Tab S8 Ultra forsøger man at skabe en tablet, der kan løse udfordringer i både hjemmet og på arbejdspladsen. 

Den massive tablet har ikke blot en stor skærm, det er også en skærm der ikke er bange for at præsentere kvalitet. Teknologien hedder Super AMOLED og der er selvfølgelig 120 Hz opdateringshastighed, så man kan forvente en meget smooth oplevelse, når man kigger på den. 

ANNONCE
Tab S8 Ultra - Keyboar-cover er ekstraudstyr - Samsung Galaxy Tab S8 Ultra Tab S8 Ultra - Keyboar-cover er ekstraudstyr

Tab S8 Ultra er også udstyret med dobbelt 12 megapixel-frontkameraer, der optager 4K video - sammen med tre mikrofoner, skulle det hjælpe til at gøre corona-videomøder mere levende. 

Samsung Galaxy Tab S8 Ultra kommer med op til 16 GB RAM og 1 TB lagerplads. 

Processoren er den mobile flagskibschip Snapdragon 8 Gen 1. 

Der medfølger en S Pen når man køber Tab S8 Ultra, men et cover med indbygget keyboard er ekstra udstyr, som købes ved siden af. 

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Tab S8 Ultra Wifi 9299 - 128GB 5G, vejledende pris fra 10.499 kroner.

Samsung Galaxy Tab S8 Ultra Wifi 11699 - 512GB 5G, vejledende pris fra 12.799 kroner

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce