Andet gear

Samsung Galaxy Tab S10-serien: Næste generation af AI-tablets klar til at tage kampen op mod iPad Pro

Samsung Galaxy Tab S10-serien: Næste generation af AI-tablets klar til at tage kampen op mod iPad Pro
Samsung Galaxy Tab S10 Ultra
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 26. september 2024

Samsung har nu lanceret deres nye Galaxy Tab S10-serie, og i år er der et tydeligt fokus på produktivitet. Serien består udelukkende af de større S10+ og S10 Ultra-modeller, uden en basisudgave, som vi tidligere har set i linjen.

Det virker helt åbenlyst, at Samsung i år lancerer produkter, der kan konkurrere direkte med alternativerne fra Apple – ligesom vi så med de seneste Galaxy Buds og Galaxy Watch Ultra, der gik lige i struben på konkurrenterne fra Cupertino.

 

Med henholdsvis en 14,6-tommer og en 12,4-tommer AMOLED 2X-skærm, er begge tablets sat i søen til dem, der kræver en stor og lækker skærm til både arbejde og underholdning. Begge skærme kommer med anti-reflektions-teknologi og opdateringshastigheder på 120 Hz.

Under hjelmen finder du også nogle fine opgraderinger. Tab S10 Ultra har fået en 18% forbedring af CPU, 28% forbedring af GPU og en 14% opgradering af NPU sammenlignet med sidste års Tab S9 Ultra. 

Begge tablets har IP68-certificering, hvilket gør dem vand- og støvtætte, og de er bygget i Armor Aluminum, som giver ekstra beskyttelse mod ridser og stød. Til trods for deres store skærme og robusthed er de stadig lette og nemme at have med på farten – præcis hvad mange professionelle brugere leder efter i en arbejdsstation.

Med den medfølgende S Pen, der nu også har IP68-certificering, er Galaxy Tab S10-serien desuden perfekt til kreative opgaver som notetagning, skitsering eller redigering.

4997548

Samsung har forstået, at produktivitet kræver lang batterilevetid, og her leverer begge modeller. Tab S10 Ultra er udstyret med et massivt 11.200 mAh batteri, mens Tab S10+ har et 10.090 mAh batteri – begge med en hurtig-ish opladning på 45W.

 

Pris og tilgængelighed

Galaxy Tab S10 Ultra lander i Danmark med en startpris på 10.999 kr., mens Tab S10+ starter ved 8.999 kr. Begge modeller er tilgængelige i farverne Moonstone Gray og Platinum Silver.

 

Galaxy Tab S10 Ultra

  • Skærm: 14,6” Dynamic AMOLED 2X, 2960 x 1848, 120Hz
  • Vægt: 718g (Wi-Fi), 723g (5G)
  • Processor: MediaTek Dimensity 9300+
  • Hukommelse: 16GB + 1TB / 12GB + 512GB / 12GB + 256GB, microSD op til 1,5TB
  • Kamera: 13MP (Wide) + 8MP (Ultra-Wide) bagkamera, 12MP (Wide) + 12MP (Ultra-Wide) frontkamera
  • Batteri: 11.200 mAh, 45W hurtigopladning
  • Forbindelser: 5G (Sub-6), Wi-Fi 7, Bluetooth 5.3
  • Vandtæt: IP68
  • Pris: Fra 10.999 DKK

Galaxy Tab S10+

  • Skærm: 12,4” Dynamic AMOLED 2X, 2800 x 1752, 120Hz
  • Vægt: 571g (Wi-Fi), 576g (5G)
  • Processor: MediaTek Dimensity 9300+
  • Hukommelse: 12GB + 512GB / 12GB + 256GB, microSD op til 1,5TB
  • Kamera: 13MP (Wide) + 8MP (Ultra-Wide) bagkamera, 12MP frontkamera
  • Batteri: 10.090 mAh, 45W hurtigopladning
  • Forbindelser: 5G (Sub-6), Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3
  • Vandtæt: IP68
  • Pris: Fra 8.999 DKK
Keys-To-Go 2 er Logitechs nye tablet-tastatur

Læs også: Keys-To-Go 2 er Logitechs nye tablet-tastatur

LEGO lancerer 5 nye julekalendere i år

Læs også: LEGO lancerer 5 nye julekalendere i år