Connery

Samsung Galaxy S10+ [Test]

Årets hidtil vildeste smartphone!

5 ud af 6 stjerner

Samsungs nye flagskib er endelig kommet på gaden. Der er selvfølgelig tale om den helt store plus-model, i Samsung Galaxy S10 lineuppet - og den har vi nu haft igennem testmøllen. 

Samsung har nu produceret deres Galaxy-serie af smartphones i 10 år, og i 10 år har de også fulgt et logisk og konventionelt navngivningsmønster, og det betyder at vi på 10. år, rent faktisk har en model med et tital i navnet. Det er sådan set meget smukt. 

Galaxy S10+ er som plusset antyder, en model i den lidt større ende af skalaen. Intet mindre end 6.4" stor er skærmen, men hardwaren er også den kraftigste i lineuppet. Ud over størrelsen, adskiller S10+ sig nemlig ved at have dual-kamera på fronten, tripel-kamera på bagsiden - noget som jeg vender tilbage til senere. Derudover kommer den med 8GB RAM eller, hvis du er helt vild: 12GB RAM, bare lige fordi man kan. Ligeledes ser vi i S10+ det største batteri af de lancerede modeller. 

ANNONCE
Punchole-design - Samsung Galaxy S10+ [Test] Punchole-design

Skærm, design og punchhole

Samsung har gennem de sidste to år, siden Apple lancerede iPhone X, afholdt sig helt fra at hoppe med på notch-udskæringen til kameraet, som andre producenter er gået med på. Og det holder de fast i. Til gengæld, er det der springer mest i øjnene ved den nye Galaxy-serie, det nye hulklipper-kamera (holepunch). 

På fronten har vi altså her en skærm der omslutter hele front-kameraet, i stedet for et notch eller en bar, der æder sig ind i skærmen. I praksis betyder det ikke det store, men det er en lækker detalje, der for nu får den nye Galaxy-serie til at træde i karakter. 

Galaxy S10+ er som sagt blevet udstyret med en 6.4" stor skærm, og det er en lækker skærm: En dynamisk AMOLED-skærm, der har Quad-HD+ opløsning og en pixeltæthed på 438ppi. Den går tættere på alle kanter end tidligere Galaxy-serier, dog er der stadig lidt "hage" på i bunden - et valg der umiddelbart tilgodeser den plads, som det stadigt-overlevende jackstik og højttaleren har brug for. 

Som det har været med de seneste generationer af Galaxy-serien, har S10+ fået sig et skærmdesign med Edge. Her er der ikke de store forandringer til forrige generation, men med den ret store formfaktor, er det en smule lettere at navigere mobilen med blot en hånd, når siderne kurver - til gengæld kan de godt føles en anelse overfølsomme, når man forsøger at se videoer i bredformat. I hvert fald, hvis man forsøger at gøre det håndholdt. 

Modellen er beklædt med den nyeste generation af Gorilla Glass (6), der i tilgift skulle være den mest hårdføre til dato. Bagsiden der også er glas, kommer i tre forskellige finishes: Prism White (Testmodellen), Prism Black og Cheramic Black. 

Hele herligheden omsluttes af en blank aluramme. 

På venstre side af enheden finder vi en volume op/ned knap og en dedikeret Bixby-knap (Som dog kan omprogrammeres til andre funktioner eller app-launches). Og på højre side en enkel on/off (og andre funktioner)-knap. 

ANNONCE
Samsung Galaxy S10+ [Test]

Kamera(erne!)

Man ville lyve, hvis man sagde at Galaxy S10+ går ned på kameraer. Fordelt på front og bagside er der fem kameraer, de tre af dem udgør det primære kamera (bagsiden) og i fronten har topmodellen to kameraer, der muliggør exceptionelt gode selfies.. Og hvad men nu ellers bruger det kamera til. 

Det primære kamera (bagsiden)

S10+ byder på et velvilligt triple kamera, til de primære skud og video. Her er der blevet plads til en telefotolinse på 12 megapixel, med F2.4 brændvidde og optisk billedstabilisering, en vidvinke linse på 12 megapixel med Dual Pixel autofokus og F1.5/F2.4 brændvidde og også her er der optisk billedstabilisering. Sidst men ikke mindst en 15 megapixel ultra-wide linse med F2.2 brændvidde. 

I udgangspunktet betyder det, at teknikken er på plads, men hvad med billederne? Min oplevelse er, at Samsung med dette kamera performer bedre end nogensinde, og både den kunstige intelligens arbejder på højtryk, for automatisk at give dig bedst mulige indstillinger til et givent fotomoment. Lowlight fungerer godt, og både makro- og landskabsbilleder bliver smukke og detaljerige. Ultrawide-funktionen fanger et bredere udsyn end andre smartphones på markedet, men det sker på bekostning af lettere forvrængninger på objekter i udkanten af synsfeltet. 

Kameraet har en flot zoom med 2x optisk understøttelse og 10x digital zoom. 

I forhold til kamerasoftwaren på S10+, vil jeg gerne fremhæve den integrerede Instagram-funktion, der lader dig tage (bedre) billeder til direkte upload på Instagram, end Instagrams egen fotoapplikation. 

Frontkamera

For rigtig mange betyder frontkameraet en del, det er ikke for sjov, at mange af os går ind under betegnelsen "generation selfie". Og hold da op hvor har S10+ bare noget at byde på her. 

Her har vi at gøre med et dual kamera, med en primær linse på 10 megapixel og en sekundær RGB-linse på 8 megapixel, der er medvirkende til at skabe en bedre dybde-fornemmelse, end andre smartphones der pt. er på markedet. 

Samsung har altid været leveringsdygtige i en fortrinlig fotografioplevelse på deres smartphones, og selvom Huawei i de seneste år har slået dem på promillerne, er specifikt S10+ en ekstremt værdig modstander - og om man er til det ene eller det andet er i højere grad et spørgsmål om smag og stil, frem for direkte specifikationsræs. 

ANNONCE
Prism White farvespil der driller DSLR-kameraet - Samsung Galaxy S10+ [Test] Prism White farvespil der driller DSLR-kameraet

Performance

Der er ingen tvivl om, at Samsung har smidt masser af kærlighed i S10+. Mobilen kører på Samsungs Exynos 9820 chipset, der byder på 8 processorkerner, en ARM Mali G76 grafikenhed og 8 GB RAM. Og det er en solid pakke, hvor der sådan set ikke er noget at sætte fingre på - den vil bare gerne arbejde. 

Men hvad så med batteriet? Det er en glædelig nyhed, at Samsung er hoppet op i en 4100 mAh batteristørrelse, der er omtrent sammenlignelig med størrelsen hos Huawei Mate 20 Pro. Det giver en smartphone der gerne holder strøm længere end en dag, og også op mod to døgn, hvis man er mere sparsom med forbruget. 

Med lagerpladsen finder man varianter fra 128 GB - og helt op til 1 TB(!) Og derudover er der mulighed for at udvide med hukommelseskort, op til 512 GB oven i hatten. 

ANNONCE
Samsung holder stædigt fast i mini-jack - Samsung Galaxy S10+ [Test] Samsung holder stædigt fast i mini-jack

Honorable mentions

Der er en række andre features der gør Samsung Galaxy S10+ til et godt bekendtskab. Samsungs overbygning på styresystemet One UI er bedre end nogensinde, kombineret med Android 9.0 Pie. Der er præcis styring nok til at navigation hverken føles for fastlåst eller for uoverskuelig.

Der er også blevet plads til trådløs opladning. To-vejs. Det betyder at telefonen både kan oplades med hjælp fra trådløse opladere på op til 15 Watt, men samtidig kan telefonen i sig selv oplade andre devices, der understøtter trådløs opladning (Wireless PowerShare) - det kunne være en anden smartphone, men mere praktisk anvendelig er det nok, med muligheden for at oplade Samsungs nye Ear Buds eller en af de mange smartwatches, som brandet efterhånden har under bæltet.

Eneste udfordring ved funktionen er, at den ikke er 'always-on' og man skal altså swipe ned efter hurtig-indstillingerne, for at aktivere funktionen. Det er et lettere irritationsmoment, som man kan håbe Samsung fikser med en fremtidig systemopdatering.

Hvis du har luret efter, hvor man smider sit fingeraftryk, og ikke har spottet noget, skal du ikke fortvivle.

Fingeraftryksscanneren er gemt under skærmen. Rent designmæssigt er det et godt valg, for det skaber muligheden for mere skærmoverflade på fronten, og minimerer risikoen for at fedte kameralinserne til, ved en irriterende placering på bagsiden.

Men det er ikke et valg, der er helt uden ofre. Akkurat, som andre fabrikanter der er gået samme vej, er den gemte fingeraftrykslæser nemlig langsommere i funktion, end de mere direkte hardwareløsninger. For mit vedkommende, har det gjort mig mere tilbøjelig til at låse telefonen op med pinkode, simpelthen fordi jeg så helt undgår læsefejl, og den mikro-irritation der følger med dette. 

Samsung fortjener også en honorable mention, for stadig at holde fast ved indgangen til det analoge mini-jack, personligt er jeg skiftet til wireless alt, men jeg ved at der er en stor skare af Android-fans, der sætter muligheden for tilslutning af analogt audioudstyr på en høj piedestal. 

ANNONCE

Dommen

Alt i alt er Samsung Galaxy S10+ et flot bekendtskab. Den pt. største model i årets Galaxy-udspil har en gennemført god sammensætning af hardware, og performancemæssigt er der ikke en finger at sætte på den. 

Designet er det flotteste vi har set fra Samsung til dato. Dog har vi vitterligt at gøre med en stor formfaktor her - og det er medvirkende til, at edge-skærmen kan virke en anelse for følsom i responsen, når man forsøger at navigere i telefonen med en enkelt hånd, og jeg har endda forholdsvis store mandehænder. Men er dette noget man ved for sig selv, vil være et issue, så er der altså alternativer i Galaxy S10 og S10e (Hvor S10e helt forbipasserer den kurvede skærm).

S10+ er en trods små irritationsmomenter en meget helstøbt flagskibssmartphone, og på nuværende tidspunkt er det den bedste smartphone der er kommet på markedet i 2019. 

ANNONCE
Specifikationer, pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy S10+

Specifikationer:

Skærm: 6.4" Quad HD+ Curved Dynamic AMOLED, 19:9 (438ppi)
Styreystem: Android 9.0 med One UI
RAM: 8/12 GB
Chipset: Exynos 9820 octa-core.
Dimensioner: 157,6 x 74,1 x 7,8 mm
Vægt: 175 gram
Lagerplads: 128/512/1024 GB + mulighed for hukommelseskort op til 512 GB
Batteri: 4.100 mAh + lynopladning
Kamera: 12 + 12 + 16 megapixel, autofokus, 2x optisk billedstabilisering, autofokus.
Frontkamera: 10 + 8 megapixel, F1.9
Video: 4K, Auto HDR
Forbindelser: USB 3.1 Type-C, 3,5 mm jacktik Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ax

Priser:

S10+ 8GB RAM/128GB: 7.999,- kroner
S10+ 8GB RAM/512GB: 9.699,- kroner
S10+ 12GB RAM/1TB: 12.699,- kroner
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce