Connery

Samsung fremviser forbedret foldbar skærmteknologi

Samsung In&Out Flip

Årets CES-messe i Las Vegas er ved at være overstået, og mens der har været utallige foredrag, der taler om hvor meget AI kommer til at betyde for fremtidens gadgets og elektronik, er det traditionen tro de håndgribelige produkter, der fanger vores umiddelbare opmærksomhed. 

I Samsungs mobile univers, er det konceptmodellen IN&Out Flip, der virkelig har fanget os denne gang. 

Konceptet er egentlig simpelt - som en slags videreudvikling af de i forvejen foldbare Fold og Flip-mobiler, er IN&Out Flip en konceptmobil, der gør det muligt at folde skærmen 360 grader. Altså den kan både foldes helt ind og hele vejen rundt, så skærmen dækker både "top og bund" af mobilen. 

Selv om det måske kan virke en smule undervældende, når vi i forvejen har set mobiler der kan folde skærmen, er det en rigtig god indikator, for fremtidige foldbare smartphones. 

Hvorfor?

Well, i min ydmyge optik, kan det komme til at betyde to ret væsentlige ting: 

For det første kan 360-grader foldning eliminere nødvendigheden i at have en ekstra udvendig cover-skærm. Det i sig selv kan betyde, at det bliver billigere at producere flip-smartphones, noget som burde resultere i en endnu lavere pris for slutbrugeren - og det er noget, som den foldbare kategori godt kunne trænge til. 

Den anden fordel, er afledt af eliminering af coverskærmen. Alt andet vil det nemlig give mere plads til enten at opgradere hardwaren, eller at gøre mobilen mindre. Det kunne betyde, at vi kan få endnu større batterier i en fremtidig foldbar - og mere batteritid er altid en ting, som vi kan bruge i vores smartphones! 

Jeg har ikke selv været til stede på CES-messen i år, men i videoen herunder kan du se CNets gode præsentation af teknologien. 

ANNONCE
Samsung IN&OUT Flip
?si=1F0sHZ9rsqnhdfpq
Del

Seneste nyt