Connery

Samsung Freestyle: Automatisk projektor giver dig 100 tommer lige i lommen!

I 2022 kan du tage dit projektor-game til et nyt niveau

Der er et væld af nyheder indenfor forskellige elektronikprodukter i disse dage - det skyldes, at startskuddet til elektronikmessen CES er gået, og blandt de helt store producenter, som rent faktisk har en fysisk tilstedeværelse i Las Vegas, finder vi Samsung. 

Og intet elektronikshow, uden spændende nye gadgets. 

Spændende er et meget godt ord for den nye lifestyle-projektor fra Samsung: The Freestyle er den seneste nytilkomne i rækken af Samsung-projektorer, der smækker al indmaden fra et Smart-TV over i et yderst brugervenligt projektor-produkt - og mens vi sidste år så nogle voldsomt vilde high-end projektorer i blandt andet Samsung The Premiere, er The Freestyle et helt andet dyr. 

ANNONCE
Samsung The Freestyle - Foto: PR - Samsung Freestyle: Automatisk projektor giver dig 100 tommer lige i lommen! Samsung The Freestyle - Foto: PR

Ultra-mobil projektor

The Freestyle er en lille bærbar projektor, som har en væld af anvendelsesmuligheder. Den lille projektor som har cirka samme størrelse som en halv-liters øldåse, er effektiv nok til at smække et Full-HD opløsning op på et 100" stort display-område på væggen. Og teltdugen, soveværelsesloftet - eller spisebordet for den sags skyld. 

Den lille projektor er udformet i et design som minder lidt om en multiretnings-væglampe, så den uden problemer kan kaste billedet op, i hvilken retning man måtte ønske. 

ANNONCE
The Freestlye med batteripakke - Samsung Freestyle: Automatisk projektor giver dig 100 tommer lige i lommen! The Freestlye med batteripakke

Det helt fine ved denne sag, er at projektoren gør alt arbejdet med at tilpasse billedet af sig selv - og uanset hvordan man placerer projektoren, tilretter den automatisk keystone-indstillingerne; altså automatisk indstilling af det optimale billede - uden man selv skal sidde og pille ved opsætningen. 

The Freestyle vejer 830 gram, og kan enten trække strøm fra en fast strømkilde via USB-C, eller med højkapacitets-powerbanks, ala typen som kan oplade en bærbar pc (eller MacBook)

Freestyle-projektoren har indbygget Samsung Smart TV-funktion, så der både er tilgang til gængse streamingapps, men også mulighed for direkte forbindelse med casting-muligheder fra både iPhone og Android-smartphones. 

Pris og tilgængelighed:

Samsung The Freestyle er netop blevet præsenteret i USA, men forventes allerede på markedet i Danmark og resten af norden i løbet af første kvartal 2022 - ingen officielle udmeldinger om danske priser på dette tidspunkt. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce